Drømmer du om, at der skal ske noget nyt og er du klar til at tilmelde dig en oplevelse, du vil huske resten af livet?
Tag på madhøjskole og få din daglige gang i hjertet af København – tæt på Nørreport St., Strøget og Kongens Have.
Suhrs højskole er en unik mulighed for dig, der ønsker at fordybe sig i madlavning, bryg og bæredygtighed. Du får chancen for at lære om mad fra bunden, lige fra råvarer til smag og teknikker.
Højskolen tilbyder et kreativt miljø, hvor både nybegyndere og erfarne madentusiaster kan udvikle deres færdigheder. Alt efter hvilken linje du vælger får du i højere eller mindre grad hands-on erfaring i køkkenet og lærer om madlavningens mange facetter, fra fermentering og bagning til madspildsreduktion og svampeture. Vi har fokus på økologiske og lokale råvarer.
Suhrs giver dig muligheder, der rækker ud over køkkenet. Du vil kunne fordybe dig i forskellige valgfag såsom keramik, hvor du kan skabe dit eget service, finde ro i “Yoga og meditation” eller du kan tage med på tur når “Natur-retur”, laver mad over bål og sover i shelter.
Vi har hverken prøver eller eksamner. Du modtager et bevis som du kan bruge i din videre færd. Uanset om du drømmer om en karriere inden for gastronomi eller blot ønsker at forbedre dine evner i køkkenet og få en dybere forståelse for madens betydning, er Suhrs madhøjskole det perfekte sted at begynde din rejse.
Opholdet er på ca. 5-6 måneder alt efter om du vælger forårsopholdet (ca. 25 uger) eller efterårsopholdet (ca. 19 uger).
Derudover har vi en lang række valgfag såsom Surdej & Brød, Yoga og meditation, Det søde køkken, Ost, Bouldering, og Natur-retur, som du kombinerer med din linje.
Uanset, hvilken linje du vælger, bliver du klogere på bæredygtighed, dig selv og sociale fælleskaber. Det er viden, du kan bruge hele livet.
| Reservér en plads på holdet tilmeld dig her |
I efteråret rejser vi 10 dage til Italiens Ligurien og Piemonte ved Middelhavet hvor vi blandt andet besøger producenter af parmasanost.
Om foråret rejser vi til Emilia Romania provinsen i Italien, hvor vi bor ud til Adrianerhavet. Regionen er kendt for deres ris, pasta, parmesanost og balsamiske eddike. Og så er det sæson for både asparges og jordbær mens vi er der.
Læs mere om rejsen her
Foråret begynder somregel i januar og slutter i juni. Efteråret begynder omkring august og slutter i december.
Udover at aktiviteterne varierer med årstiden, er den væsentligste forskel, at efterårsopholdet strækker sig over færre uger (19 uger) end forårsopholdet (25 uger). I september er det for eksempel oplagt at sanke svampe, mens oktober byder på besøg i æbleplantager. Om sommeren kan vi sanke grønt i naturen eller besøge de danske marker, som bugner af friske råvarer i de varme måneder. Uanset hvornår du begynder, vil du blive inspireret og få et højskoleophold, du aldrig glemmer.
| Læs om priser og datoer |
En højskole er et sted, hvor du kan fordybe dig i spændende fag og emner uden eksaminer og karakterer. Det er en unik oplevelse, hvor undervisningen kombineres med fællesskab, kreativitet og personlig udvikling. Du bor hjemme eller på højskolen og lærer sammen med andre, deler hverdagen og deltager i alt fra faglige aktiviteter til sociale arrangementer. Det er en chance for at lære nyt, udforske interesser og skabe venskaber. Alle har en grund til at tage på højskole, hvad er din?
| Se et værelse | Tilmeld | Book en rundvisning | Mød lærerne |