Foodlab

/ Fagområde Gastro

Foodlab

I Foodlab får du lov til at slippe din indre gastro-nørd fri, når vi arbejder med en mere systematisk og videnskabelig tilgang til gastronomi.

Her arbejder vi med, hvilke processer der sker, når vi laver mad og hvilke parametre, man kan skrue på for at få et optimalt resultat. Det kan både være ved at arbejde med molekylær gastronomi eller helt lavpraktisk viden om, hvordan man tilbereder en sprød pomfrit. 

Vi arbejder også med dekonstruktion, hvor vi eksperimenterer med vores forventning til retternes form, smag og tradition. Og så laver vi is ud fra flere forskellige tilgange f.eks. med flydende nitrogen og på ismaskine. 

Du bliver bekendt med tilberedningsmetoden sous vide, hvor råvarerne tilberedes i vandbad ved meget præcise temperaturer.

Og vi arbejder også med konservering, når vi fermenterer eller bruger vores dehydratorer. 

På Gastro arbejder vi løbende med Foodlab i undervisningen, og har enkelte undervisningsgange med specifikke Foodlab-temaer.

Fagområde på gastro