Om at gå på madhøjskole i København

Bestil digitalt materiale

Bo på eller udenfor højskolen

Vi har plads til omkring 50 elever. Du kan vælge at bo hjemme eller på højskolen. Lidt over halvdelen bor her.

Da vi har et begrænset antal værelser og pladser, anbefaler vi, at du tilmelder dig i god tid for at reservere din plads.

Reservér en plads på holdet tilmeld dig her

"At være på højskole inde midt i København giver virkelig nogle fede muligheder for at være sammen og lave noget fedt" - Tidligere elev

Vores 3 linjer

Du har mulighed for at vælge én af følgende linjer:

  • Gastro-linjen er for dig, der ønsker at bruge meget tid i køkkenet og lære om blandt andet grundteknikker og anretning. Linjen har fokus på tilsmagning, gadgets og madlavning til hverdag og fest.
  • Omstillingsagent-linjen er for dig, der ønsker at kombinere madlavning med blandt andet producentbesøg og viden om sæsoner og vejen fra jord til bord. Linjen har fokus på forbrug, handling og løsninger.
  • Sommelier & Bryg-linjen er for dig, der er nysgerrig på fermentering, vin, øl, cider, kombucha og smagninger. Du kommer også i køkkenet når vi blandt andet har fællesfaget verdenskøkken, som du har sammen med de to andre linjer. Denne linje er mindre i køkkenet.



Derudover har vi en lang række valgfag såsom Surdej & Brød, Det søde køkken og Ost, som du kombinerer med din linje.

Uanset, hvilken linje du vælger, bliver du klogere på bæredygtighed, dig selv, samfundet og sociale fælleskaber.

Mere end bare madlavning

Rejsen til Italien

Som en del af opholdet rejser vi 10 dage til Italien, hvor vi oplever madkulturen helt tæt på. Her besøger vi lokale producenter, smager på regionale specialiteter og får indblik i de traditioner og råvarer, der præger det italienske køkken.

Vi besøger blandt andet områder kendt for pasta, pizza, parmesanost, ris og balsamisk eddike og møder de mennesker, der producerer maden fra bunden.

Efterårsrejsen går til Ligurien og Piemonte ved Middelhavet, mens forårsrejsen går til Emilia-Romagna ved Adriaterhavet. Begge rejser byder på fællesskab, madoplevelser, udflugter og masser af inspiration.

Læs mere om rejsen her

Tilmeld dig her og reservér pladsen i dag

Eleverne på suhrs

Suhrs er en unik mulighed i dit sabbatår, til at finde inspiration og blive klogere på dig selv i et trygt fællesskab. Ofte er størstedelen af vores elever i 20’erne, men det ændrer sig fra hold til hold. Vi har både haft yngre elever, som begynder lige efter gymnasiet, studerende som tager en pause fra studiet eller ældre elever, som ønsker et skift i arbejdslivet. Fælles for dem alle er, at de har sat sig for at prøve noget nyt og at de vil fællesskabet.

Eleverne på skolen er både danske og internationale. Du kan sagtens få et skønt ophold her, selv om du primært taler et andet sprog. Vi forventer blot, at du kan forstå et basalt dansk, da undervisningen foregår på dansk. Læs om at være international elev her.

 

Del højskoleoplevelsen med venner og familie

Dine venner og familie kan også få en smag på højskolelivet. Du kan invitere dem med til:

  • En særlig vennedag
  • Aftensmad i weekenden og til hverdag
  • Vores pop-up restaurant

Her får de mulighed for at opleve stemningen, fællesspsiningen og hverdagen på højskolen, hvor vi vender stort og småt.

Læs om priser og datoer

"Jeg havde i lang tid haft lyst til at prøve København af. Suhrs gav mig derfor muligheden for at kombinere min store interesse for mad med muligheden for at prøve at bo i København" - Tidligere elev

Hvad er en højskole?

En højskole er et sted, hvor du kan fordybe dig i spændende fag. Det er en unik oplevelse, hvor undervisningen kombineres med fællesskab, kreativitet og personlig udvikling. Når du går på højskole, bliver du en del af et unikt fællesskab, hvor I bor, spiser og lærer sammen. Det er netop denne tætte måde at være sammen på, der skaber en dannelse, som rækker langt ud over dit ophold og følger dig videre i livet.

 

Masser af erfaring og ingen eksamener

Vi har hverken skriftlige opgaver, prøver eller eksamener. Til gengæld får du et bevis, som du kan tage med dig videre, uanset om du drømmer om en fremtid inden for gastronomi eller blot ønsker nye erfaringer og inspiration. Viden om madlavning og råvarer kan bruges i mange sammenhænge.

Se et værelse Tilmeld Book en rundvisning Mød lærerne

"Suhrs har været en af de bedste ting, jeg har gjort for mig selv. Da vi startede, skulle vi skrive et ønske ned om, hvordan vi håbede, det næste halve år ville blive. Jeg ønskede, at jeg bare ville få det rigtig sjovt. Det ønske gik i opfyldelse" - Tidligere elev

FAQ – nogle af de mest stillede spørgsmål

Hvad er Suhrs Højskole?

Suhrs Højskole er en madhøjskole midt i København med fokus på gastronomi, bæredygtighed, madkultur og fællesskab. Højskolen er Danmarks eneste fagspecialiserede højskole inden for mad og gastronomi. Derudover er vi den eneste højskole i København, som både har boende og ikke boende elever.

Hvor ligger Suhrs Højskole i København?

Suhrs Højskole ligger centralt i København K tæt på Rundetårn, Strøget og Nørreport Station. Det giver dig mulighed for at kombinere højskoleliv med storbyens madscene og kulturliv.

Skal man være god til at lave mad for at gå på Suhrs?

Nej. På Suhrs er både begyndere og erfarne velkomne. Undervisningen er tilrettelagt, så alle kan være med, uanset erfaring i køkkenet.

Hvad lærer man på en madhøjskole i København?

På Suhrs lærer du blandt andet om råvarer, smag, køkkenteknikker, bæredygtighed, brygning og madkultur, alt efter hviljen linje du vælger. Undervisningen kombinerer praktisk håndværk med refleksion over madens rolle i samfundet.

Kan man bo hjemme og stadig gå på Suhrs Højskole?

Ja. Suhrs er den eneste højskole i København, hvor du kan vælge mellem at være boende elev eller dagelev. Som dagelev deltager du på lige fod med alle andre elever.

Hvordan er fællesskabet på Suhrs Højskole?

Fællesskabet er en stor del af livet på Suhrs. Eleverne laver mad sammen, spiser sammen og deltager i fælles aktiviteter. Mange beskriver fællesskabet som tæt, kreativt og inkluderende.

Hvor mange elever går der på Suhrs Højskole?

Suhrs er en mindre byhøjskole med omkring 50 elever ad gangen. Det giver et nært miljø, hvor man hurtigt lærer hinanden at kende. Særligt fordi det giver mulighed for at have fællesfag.

Hvilke linjer kan man vælge på Suhrs?

Suhrs har linjerne Gastro, Omstillingsagent og Sommelier & Bryg.

Er Suhrs Højskole kun for unge?

Nej. De fleste elever er i 20’erne, men vi har ofte elever i flere aldre og med forskellige baggrunde. Man skal være minimum 17,5 år for at gå på højskolen.

Er der eksamener på Suhrs Højskole?

Nej. Der er ingen eksamener, karakterer eller skriftlige prøver på Suhrs. Fokus er på læring, udvikling og fællesskab fremfor præstation.

Har Suhrs fokus på bæredygtighed?

Ja. Bæredygtighed er en central del af undervisningen på Suhrs Højskole. Eleverne arbejder blandt andet med grøn madlavning, råvarer, madspild og fødevaresystemer.

Hvad gør Suhrs til en anderledes madhøjskole i København?

Suhrs kombinerer højskoleliv med gastronomi og storbyliv. Undervisningen foregår både i køkkenet og ude i København, hvor eleverne fx møder restauranter, producenter og madkultur tæt på.

Hvordan ser en typisk dag på Suhrs ud?

En typisk dag kan bestå af madlavning, undervisning, fællesspisning og valgfag såsom keramik, natur eller bouldering. Derudover er der sociale aktiviteter og højskoleaftener.

Kan man få støtte til et ophold på Suhrs Højskole?

Ja. I nogle tilfælde er det muligt at søge støtte eller stipendier til et højskoleophold på Suhrs. Læs mere under støttemuligheder.

Følg med i højskolelivet

...

22 1

...

104 0

...

13 0
FØLG
Hvad er cookies?

Hjemmesiden anvender 'cookies', der er en tekstfil, som gemmes på din computer, mobil eller tilsvarende med det formål at genkende den, huske indstillinger, udføre statistik og målrette annoncer.