Pitstop rabatten gives kun ved et langt ophold (minimum 19 uger).
Rabatten kan ikke kombineres med andre rabatter, og du skal være dansk statsborger for at være berettiget.
Du kan kun søge om pitstop, hvis du er indskrevet på en videregående uddannelse og har søgt orlov. Du kan også søge, hvis du er i overgangen mellem bachelor og kandidat.
Hvis du ønsker at søge støtte til dit ophold, skal du gøre det før du begynder på opholdet. Kontakt os blot på mail kontakt@suhrs.dk for at få hjælp med din ansøgning. Vi har et begrænset antal pitstoppere pr. hold, vent ikke for længe med at kontakte os.
Hvis du har en eksamen, der forhindrer, at du kan begynde på de fastlagte datoer, kan du kontakte os for en eventuel løsning.
Har du brug for en pause fra afleveringer, læsning, eksamener og præstationspres? Måske er du i tvivl om, hvilken retning du skal tage, eller du har mistet motivationen for det, du oprindeligt brændte for. Du er ikke den eneste. På Suhrs har du mulighed for at reflektere, lære og handle, uden eksaminer, skriftlige opgaver eller karakterer. Vi kombinerer teori om fx sæsoner med hands-on køkkenundervisning og praktisk erfaring.
Du modtager et bevis, som du kan tage med dig videre i livet, uanset om du vender tilbage til studiet eller udforsker nye veje. Efter opholdet på Suhrs kan du melde dig ind i elevforeningen, som blandt andet arrangerer brunch og sommer- og julefest for tidligere elever.
Der er mange grunde til, at du måske overvejer at tage et pitstop:
Er du interesseret i at høre mere om muligheden for at tage på pitstop på Suhrs, så ring til os, vi tager gerne en snak om dine muligheder: 33 12 80 53
Nej, det er aldrig for sent at tage på højskole. Vi har studerende i mange forskellige aldre, og højskole er for alle, der ønsker at lære, reflektere og udvikle sig. Det er aldrig for sent at få nye perspektiver og erfaringer. Højskole er en unik mulighed for dig, der ønsker at tage en pause fra den traditionelle uddannelsesvej og finde ny inspiration i et fællesskab, der fremmer personlig udvikling og læring.
Et pitstop giver dig tid og plads til at reflektere eller at fokusere på noget nyt. Det kan være med til at afklare, om den vej, du er på, stadig føles rigtig, eller om du måske vil udforske nye interesser. Det handler ikke kun om at tage en pause fra det, du laver nu. Det er også en mulighed for at åbne op for nye muligheder, lære nye ting og måske finde en vej, du ikke havde set før. Den nye vej kan være med til at forme din fremtid, både i forhold til videre uddannelse eller dit arbejdsliv. På Suhrs kombinerer vi teori med hand-on færdigheder i køkkenet. Det sociale fællesskab skaber et miljø, hvor vi inspireres af hinanden.
Du kan kun søge om pitstop, hvis du er indskrevet på en videregående uddannelse og har søgt orlov. Du kan også søge, hvis du er i overgangen mellem bachelor og kandidat. Vi har studerende fra mange forskellige baggrunde og uddannelsesveje. Eksemplervis har vi haft lægestuderende, pædagogstuderende, ingeniørstuderende og mange andre, der har valgt at tage et pitstop.
At tage en pause fra dit studie kræver, at du søger orlov gennem din uddannelsesinstitution. Det er en god idé at kontakte din studieadministration for at få oplysninger om mulighederne og ansøgningsprocessen.
Hvad skal jeg gøre, hvis jeg har spørgsmål om støtteordninger under min pause fra studiet?
Hvis du har spørgsmål om støtteordninger, kan du altid kontakte os. Det er vigtigt at kontakte os tidligt, da støtteansøgningen skal være sendt, før du begynder på dit ophold, og at vi har en begrænset antal pitstop-pladser. Vi guider dig gennem ansøgningsprocessen og hjælper med at finde ud af, hvad der er muligt.
Hvordan tilmelder jeg mig et pitstop på Suhrs Højskole?
Tilmeldingen til pitstop på Suhrs Højskole er enkel. Du skal først kontakte os via kontakt@suhrs.dk eller telefon: 33 12 80 53 for at afklare om Pitstop er en mulighed. Herefter sender vi en ansøgningsblanket, som sendes tilbage til os, samtidig med at du tilmelder dig på hjemmesiden. Husk at skrive ‘pitstop’ under bemærkning, når du tilmelder dig.