Ugekursus midt i København

Læs om lange ophold her (5-6 mdr.)

Har du lyst til at tage på højskole I DIN FERIE?

Suhrs Højskole ligger i hjertet af København i to hyggelige byhuse med udsigt til Rundetårn. Lige rundt om hjørnet finder du Købmagergade og Strøget med byens mange butikker, caféer og kulturoplevelser. Nørreport Station ligger blot en kort gåtur fra højskolen.

Vi ved rigtig meget om god mad og på vores ugekurser, som ofte er placeret henover sommeren, dykker vi blandt andet ned i madens univers. Et ugekursus på Suhrs handler ikke “kun” om gode råvare og madlavning, men også om alt hvad der hører til en højskole såsom fællessang, foredrag, samvær og inspiration.

 

Temaer 2027 – uge 26 (Søndag d. 27. juni – lørdag d. 3. juli 2027)

I 2027 tilbyder vi følgende tre kurser i samme uge:

  • Grøn madlavning
  • Spis & gå godt med Mikael Kamber
  • Ost, vin & fermentering

Hvis du ønsker at få besked, når vi åbner for tilmeldingen, kan du skrive til LL@suhrs.dk

 

KOmmende sommerkurser

Hvis du vil være den første til at få opdateringer om næste års sommerkurser, kan du tilmelde dig vores nyhedsbrev her.

 

Spørgsmål

Du kan altid ringe til os på 33 12 80 53 alle hverdage mellem kl. 9.00 -14.00 og høre mere om kurserne og højskolen.

Vi ser frem til at høre fra dig.

Kursisterne

Kurserne er for alle niveauer og aldre. Du skal blot være fyldt 17,5 år.

Det er i øvrigt muligt at få et kort kursus betalt af din arbejdsgiver, hvis det er relevant for din stilling. Det kan være du arbejder som køkkenassistent, kok, pædagog, lærer eller lignende. Kontakt blot din arbejdsgiver i god tid for at høre om mulighederne.

 

Praktisk

Vi har et begrænset antal pladser. Bemærk at vi ikke har elevator og at køkkenerne ligger på forskellige etager.

 

PRISerne for et ugekursus I 2027

Kursist ikke boende (dagelev): 5.800 DKK

Kursist boende i dobbeltværelse: 6.900 DKK

Studerende under 30 år, kun som dagelev: 4000 DKK (Foto af studiekort sendes til kontakt@suhrs.dk inden tilmelding)

 

Værelser

Da vi har begrænset antal værelser, tilbyder vi som udgangspunkt ikke enkeltværelser. Dette er dog muligt, hvis vi optil kurset har ledige værelser. Du kan ringe til os, hvis du ønsker at høre om sandsynligheden og prisen for dette.

 

Hvis du ønsker eneværelse henviser vi til Booking.com eller overnatningsmuligheder såsom:

Wake up Copenhagen

Generator hostel 

Højskolen dækker ikke udgiften til dette.

 

Ved afbud af korte kurser

Hvis uheldet er ude, og du ikke kan deltage i kurset alligevel, refunderer vi ind til 4 uger før kursusstart din betaling minus et administrationsgebyr på 1000 kr.
Ved afbud senere end 4 uger fra kursusstart refunderes det samlede kursusgebyr ikke. Evt. afbudsforsikring skal tegnes hos eget forsikringsselskab.

Læs om vilkår ved tilmelding her.

temaerne

Undervisningen består ofte af enten hands on i køkkenerne med køkkenøvelser eller fælles madlavning, foredrag, kreativitet eller aktiviteter og besøg ude i byen. Vi tilbyder typisk et kursus med fokus på madlavning og 1-2 andre kurser, hvor vi ikke er i køkkenet. Vi offentliggøre typisk temaerne for sommerkurserne i løbet af november.

Du får tilsendt ugeprogrammet digitalt inden dit kursus begynder.

 

Måltiderne

På ugekurserne begynder vi altid dagen med en lækker morgenmad med hjemmebagte boller, kaffe og the.
Derefter samles vi til morgensang og samling. Tidspunkerne vil fremgå i programmet.

På Suhrs er sanserne og maden i centrum og derfor giver vi os naturligvis god tid til måltiderne, så vi kan nyde og smage maden sammen, men også for at vi har tid til at tale med hinanden og nyde fællesskabet omkring maden. Vi sørger også for, at der er pauser, så du kan gå en tur i København eller slappe af med en espresso eller Café Latté fra vores espressomaskine på Kvisten.

Den sidste aften på kurset holder vi afslutningsmiddag, hvor vi nyder en skøn middag og taler om ugen og de oplevelser vi har haft sammen.

Om lørdagen slutter kurset med udvidet morgenmad, hvor vi siger farvel (og på gensyn).

 

Transport

Suhrs Højskole er centralt placeret. Du kan tage tog, bus eller metro til Nørreport Station. Fra stationen går du ca. 5 minutter ned ad Købmagergade, og drejer til ventre ved 7-eleven på Kultorvet.

Vi har desværre ikke parkeringsmuligheder. Du finder en parkeringskælderen Q-park bag Torvehallerne.

 

Medbring

Håndklæde og linned, hvis du skal bo på højskolen. Det er ikke muligt at tilkøbe dette.

Evt. en cykel til transport rundt i byen og ellers er der rig mulighed for at leje en cykel i byens mange cykelhandlere.

 

Oplev København på egen hånd

Før eller efter kurset er der rig mulighed for at opleve alt det, København tilbyder, hvad enten du er til kultur, natur, kaffe, badeture eller gode måltider.

Tag på opdagelse i byens kvarterer, besøg museer og gallerier, gå en tur langs havnen eller find et hyggeligt sted at besøge.

 Vi deler gerne tips til gode steder, små omveje og lokale favoritter. Du kan fx opleve:

Du kan med fordel gå på opdagelse på siden:

Visitcopenhagen

Hvad er cookies?

Hjemmesiden anvender 'cookies', der er en tekstfil, som gemmes på din computer, mobil eller tilsvarende med det formål at genkende den, huske indstillinger, udføre statistik og målrette annoncer.