Hjemmesiden anvender 'cookies', der er en tekstfil, som gemmes på din computer, mobil eller tilsvarende med det formål at genkende den, huske indstillinger, udføre statistik og målrette annoncer.
Højskoleophold for børn af udenlandsdanskere
Et højskoleophold er en oplagt mulighed for unge af danskere bosat i udlandet til at bevare deres danske rødder, udvikle deres sprog og opleve dansk (mad)kultur på nært hold. Mange udenlandsdanskere vælger at sende deres børn på højskole i Danmark, og hos os har vi stor erfaring med at tage imod unge fra hele verden. Alle nationaliteter er velkomne: man skal blot kunne tale og forstå basalt dansk, da undervisningen foregår på dansk og vi ikke har sprogundervisning. Vi har ca. 2-5 elever pr. hold, som er børn af udenlandsdanskere, som f.eks. bor i Japan, Australien, USA eller England.
Vores højskole tilbyder et trygt og inkluderende miljø, hvor udenlandsdanske unge hurtigt finder sig til rette. Gennem samvær, undervisning og aktiviteter skaber vi en ramme, der styrker deres forståelse af dansk (mad)kultur, sprog og traditioner. Vi ved, hvor vigtigt det er at skabe et hjemligt miljø, hvor de kan knytte venskaber og opbygge et netværk med andre i samme situation. Derudover får de mulighed for at styrke deres danskkundskaber gennem daglig dialog og undervisning. Dan Worldwide har besøgt os og talt med vores internationale elever.
Er du udenlandsdansker og ønsker at give dit barn en stærkere tilknytning til Danmark? Kontakt os i dag for at høre mere om vores højskoleophold og hvordan vi kan hjælpe dit barn med at få en uforglemmelig oplevelse.
Læs om priser og datoer |
Bestil materiale | Tilmeld | Mød lærerne |
En højskole er et sted, hvor du kan fordybe dig i spændende fag og emner uden eksaminer og karakterer. Det er en unik oplevelse, hvor undervisningen kombineres med fællesskab, kreativitet og personlig udvikling. Du bor hjemme eller på højskolen og lærer sammen med andre, deler hverdagen og deltager i alt fra faglige aktiviteter til sociale arrangementer. Det er en chance for at lære nyt, udforske interesser og skabe venskaber.
På Suhrs har vi plads til ca. 50 elever. Du kan enten bo hjemme eller på højskolen. Da vi har et begrænset antal værelser og pladser, er det en god idé, hvis du tilmelder dig i god tid, og på den måde reserverer pladsen.