TOPPEN
Suhrs - Danmarks eneste madhøjskole

Velkommen til Suhrs Højskole!

Suhrs Højskole er en af Danmarks nyeste højskoler, men vi er samtidig en traditionsrig skole med over 100 års erfaring. Suhrs Højskole er nemlig opstået på baggrund af den gamle Suhrs Husholdningsskole, der blev dannet allerede i 1901. Vi er en skole med stærke traditioner og holdninger – især til mad og til de gode ting i livet.

Højskoleliv i byen

Suhrs Højskole ligger lige i hjertet af København – tæt ved Nørreport station og Kongens Have og med udsigt til Rundetårn fra vores tagterrasse. Suhrs er som højskole derfor helt unik, fordi du her både får højskolesammenhold med masser af fællesskab og byliv i et.

Højskolen er altid åben for alle elever – og alle der går her skal føle sig hjemme her. Der er masser af aktiviteter, fællesspisning og hangout på skolen både til hverdag og i weekenden. Alle elever kan fx vælge at spise morgenmad og aftensmad på skolen, hvis de ønsker det, og være med når der er gastroklub, filmklub eller hvad der ellers foregår. Skolens køkkener og undervisningslokaler står til rådighed for alle elever døgnet rundt.

Mulighed for fordybelse
Valget af hovedfag er din mulighed for fordybelse i præcis de emner der interesserer dig, mens du går på højskolen. Du kan vælge to hovedfag som en del af dit kursus. På hvert hovedfag arbejder du med mange forskellige temaer. Hovedfagene har hver deres fokus indenfor det gastronomiske område – så det er op til dig, om du gerne vil meget i køkkenet – eller om du hellere vil arbejde med formidling og kommunikation, foodtrends, foodlab eller fx Sundhed og Ernæring. Du kan læse mere om vores hovedfag her: Hovedfag på Suhrs Højskole

Velkommen til Suhrs Højskole – Madakademiet!
Vi glæder os til at lære dig at kende.

Du kan læse mere om Suhrs Højskoles historie her: Om Suhrs Højskoles Historie