Hjemmesiden anvender 'cookies', der er en tekstfil, som gemmes på din computer, mobil eller tilsvarende med det formål at genkende den, huske indstillinger, udføre statistik og målrette annoncer.
Hvad kan man blive og bruge et højskoleophold på Suhrs til?
Der er mange grunde til at blive klogere på mad, bryg og grøn omstilling.
På Suhrs Højskole, har vi hverken optagelsesprøve, eksamener eller karakterer.
En vigtig del af et højskoleophold handler om oplysning og dannelse i et fællesskab.
Hvem og hvad du bliver til, handler i høj grad om, hvad du gerne vil opnå med opholdet, fællesskabet du bliver en del af, og hvad du efterfølgende tager initiativ til. Viden om mad og omstilling kan bruges resten af livet og i mange sammenhænge.
Nogle elever ønsker at forbedre deres madlavningsevner i dagligdagen, mens andre ønsker at udforske muligheden for at forfølge en professionel karriere indenfor f.eks. madledelse, restaurationsbranchen, produktudvikling, fødevarevidenskab, eventkoordinering, madkundskab eller sundhed og ernæring.
Mulighederne er mange og fremtidsdrømmene behøver ikke nødvendigvis at centrere sig om madlavning. Det kan være, at du efter opholdet er kommet frem til at du vil studere sociologi, journalistik, tv-produktion, medicin, pædagogik, håndværk, Statskundskab etc. Det kan også være du allerede er i gang med et studie, men at du trænger til en pause og at få ny inspiration.
Nedenfor kan du læse om tidligere Suhrs elever, der har valgt at bygge videre på deres højskoleophold, enten ved at deltage i spændende projekter sammen, begynde på en uddannelse eller starte deres egen virksomhed. Du kan måske finde inspiration i deres fortællinger.
Du kan læse om højskolernes hovedsigte her.