Hvad kan man blive og bruge et højskoleophold på Suhrs til?
Der er mange grunde til at blive klogere på mad, brygning og grøn omstilling. Du behøver ikke drømme om at arbejde med mad, for at gå på Suhrs højskole, og vi har hverken optagelsesprøve, eksamener eller karakterer. Når du afslutter opholdet får du et diplom, som bevis på alt det du har lært under dit ophold.
En vigtig del af et højskoleophold handler om oplysning og dannelse i et fællesskab.
Hvem og hvad du bliver til, handler i høj grad om, hvad du gerne vil opnå med opholdet, fællesskabet du bliver en del af, og hvad du efterfølgende tager initiativ til. Viden om mad og omstilling kan bruges resten af livet og i mange sammenhænge.
Nogle elever ønsker at forbedre deres madlavningsevner i dagligdagen, mens andre ønsker at udforske muligheden for at forfølge en levevej med mad som omdrejningspunktet. Mulighederne er mange og fremtidsdrømmene behøver ikke nødvendigvis at centrere sig om madlavning. Det kan også være du allerede er i gang med et studie, men at du trænger til en pause og at få ny inspiration.
Nedenfor kan du læse om tidligere Suhrs elever, der har valgt at bygge videre på deres højskoleophold, enten ved at deltage i spændende projekter sammen, begynde på en uddannelse eller starte deres egen virksomhed. Du kan måske finde inspiration i deres fortællinger.
Hvis du vil læse om elever, der ikke nødvendigvis er gået madvejen kan du møde dem her
Du kan læse om højskolernes hovedsigte her.