3/12-26 Talk m. Flemming Christensen om Enneagrammet

Foredraget giver et praktisk indblik i Enneagrammets typer.

Når vi ser os omkring og når vi skal løse opgaver sammen med andre, så er det oplagt at vi er forskellige. En ønsker at tingene skal gå stærkt, en anden vil gerne lige tænke sig om mens en tredje har brug for at forstå, hvorfor vi egentlig skal løse en bestemt opgave. Når der er pres på, vil andre tage tingene mere personligt, andre vil begynde at forsvare sig selv mens andre igen bare er ligeglade. Så hvordan er vi egentlig forskellige, hvordan anvender vi denne forskellighed når vi skal arbejde sammen med eller bare fungere sammen med andre? Hvordan kan det være, at du trives bedre med en type mennesker, mens andre typer går dig lidt mere på nerverne? Alt dette kan du høre mere om på denne talk med Flemming Christensen.

 

Enneagramtest

Du kan med fordel tage testen via linket nedenfor. Vær opmærksom på, at du samtidig tilmelder dig et nyhedsbrev, du kan naturligvis afmelde det igen bagefter. Testen udbydes af en ekstern aktør (Think About It), og Suhrs står derfor ikke for testen og har ingen adgang til dine resultater. Det er ikke nødvendigt at have taget testen for at deltage i foredraget.

 

Tag testen

 

Om Flemming Christensen

Flemming Christensen er en af Danmarks førende eksperter indenfor Enneagrammet. Han arbejder således med en blanding af psykologi og filosofi, og hjælper teams or organisationer med at arbejde sammen, lære sammen og udvikle sig sammen. Han har startet et projekt for unge mellem 15 og 30, der tilbyder træningen indenfor det at stå solidt i sit eget liv, udfolde sit eget liv på sin egen måde og følge sine egne drømme og passioner. Han er forfatter til 20 bøger om Enneagrammet, coaching, ledelse og personlig udvikling. Flemming arbejder både nationalt og international og har stor indsigt i, hvordan forskellige kulturer også præger den måde vi handler på i verden. Han er endvidere Buddhist og søger at undervise med visdom, generøsitet og menneskelighed. Læs mere her: https://thinkaboutit.dk/flemming-christensen

 

Pris: Gratis og åbent for offentligheden. Kræver ikke billet eller tilmelding. Først til mølle.

 

Tid og sted: Kl. 9.15-10.45 (inkl. pause), Suhrs Højskole, i Pustervig 6-8, 1126 København K. Dørene åbner kl. 9.00.
Tryk på “Suhrs Højskole” på dørtelefonen. Indgang til venstre, 3. sal på Kvisten.

Bemærk venligst, at foredraget begynder præcist kl. 9.15. Dørene lukkes herefter, og kan blive lukket tidligere, hvis der ikke er plads til flere.

 

Hvad er cookies?

Hjemmesiden anvender 'cookies', der er en tekstfil, som gemmes på din computer, mobil eller tilsvarende med det formål at genkende den, huske indstillinger, udføre statistik og målrette annoncer.