Suhrs Højskole ligger midt i København i Pustervig 8 – tæt på Kultorvet og Nørreport Station.
Du er meget velkommen til at komme på besøg og få en rundvisning på højskolen, hvis du er interesseret i et af vores længere ophold. Tag gerne en ven eller et familiemedlem med, hvis du har lyst. Du kan læse om tilskud til transport længere nede på siden.
Ferieperioder:
Højskolen holder juleferie mellem jul og nytår, samt sommerferie i ugerne 28, 29, og 30. Vi rundviser ikke i disse uger eller på helligdage. Vi gør dog undtagelser, giv os et kald, hvis du ønsker en rundvisning i uge 28, 29 eller 30.
Du får mulighed for at mærke stemningen, se faciliteterne og stille alle de spørgsmål, du har lyst til.
Det er en rigtig god idé at booke rundvisningen kl. 10, hvis du gerne vil opleve undervisningen, da eleverne har undervisningsfri kl. 16.00
Vi viser rundt hver uge på følgende tidspunkt:
Tirsdag: kl. 10
Onsdag: kl. 16
Rundvisningen tager 20-30 minutter. Hvis du har en bagkant, må du meget gerne skrive det i bookingen.
Hvis tidspunkterne ikke passer eller ønsker et online møde, er du velkommen til at kontakte os, så finder vi en løsning. Kontakt blot ll@suhrs.dk.
Hvis du har spørgsmål her og nu, må du endelig ikke tøve med at kontakte enten Lola eller Louise på Tlf.: 33 12 80 53 mellem kl. 9-14, alle hverdage.
| Bestil digital brochure |
Hvis du bor i Danmark og mere end 100 km fra højskolen, dækker vi dit køb af orangebilletter (tur/retur). Vi opfordrer til at togbilletterne bookes i et tidsrum, der giver mening i forhold til rundvisningen. Vi dækker maximalt 500 kr. i alt tur/retur. Denne mulighed gælder kun, hvis du har interesse for vores lange ophold. Ønsker du at gøre brug af denne mulighed, bedes du skrive til kontakt@suhrs.dk på forhånd. Vent med at købe en billet til vi har bekræftet rundvisningen. Billetterne skal være købt til samme dag.
Efter rundvisningen sendes et billede af kvitteringen til kontakt@suhrs,dj påført dine kontooplysninger, hvorefter vi udbetaler beløbet så hurtigt som muligt. Det er vigtigt du skriver dine konto-oplysninger og dit navn på selve billetten.
Følg desuden gerne med i dagligdagen på vores Instagram og Facebook.
Foreign student?
As a foreign student at Suhrs Højskole you must be prepared for the fact that all teaching is in Danish. Therefore you most be able to speak and understand Danish to a certain degree. Read more here.
Gratis talk d. 25. Marts kl. 9.15 med @kristinetiedt
Foredraget er en del af elevernes undervisning.
Kristine Tiedt er tegneserietegner og kunstner. Hun har gået på Serieskolan i Malmø og været med til at stifte et feministisk netværk for tegneserietegnere i Danmark og Sverige. Foredraget vil blandt andet handle om hendes to bøger om seeksual1tet, kultur, dannelse og køn.
Pris: Gratis og åbent for offentligheden. Kræver ikke billet eller tilmelding. Først til mølle.
Talken er støttet af Nordea-fonden og i samarbejde med forlaget Gyldendal.
Tid og sted: Kl. 9.15-10.45 (inkl. pause), Suhrs Højskole, i Pustervig 6-8, 1126 København K. Dørene åbner kl. 9.00.
Tryk på “Suhrs Højskole” på dørtelefonen. Indgang til venstre, 3. sal på Kvisten.
Bemærk venligst, at foredraget begynder præcist kl. 9.15. Dørene lukkes herefter, og kan blive lukket tidligere, hvis der ikke er plads til flere.
...
Kæmpe 🙌 til tidligere elev @alvildamollerkopp ,som har inspireret madredaktør @mettemolbak til at bringe en sellerikebab-opskrift i Politiken 🔥
I dag læser Alvilda Sundhed og ernæring på @ernaeringogsundhed_kp aka “bachelor i grøntsager”.
Du kan læse mere om Alvilda og hendes tid på Suhrs under tidligere elever på Suhrs.dk.
Video: @mathilde_muus_sundberg
#opskrift #opskrifter #mad #madopskrifter
...
Hvem skal lave hjemmelavet bearnaise til dig i weekenden? 😉 Når du først har lært at lave den selv, vil du aldrig mere købe den færdiglavet eller som pulver - det er slet ikke det samme. Det er faktisk ikke så svært, du skal blot være opmærksom og varsom med varmen. Der findes rigtig mange måder at lave bearnaise på, @sebafriis viser en af dem her.
Bearnaise passer perfekt til:
🍟 sprøde pommes frites
🥩 et godt stykke kød
🥦 eller bare til at gøre grøntsager lidt mere luksus
Til 2 personer
½ skalotteløg
3-4 stilke estragon
½ dl hvidvin eller estragon- eddike
200 gram smør
2 æggeblommer
1 spsk vand
salt og hvid peber
1 knsp cayennepeber
masser af friskhakket estragon
Essens:
Hak det pillede skalotteløg fint og kom det i én gryde med estragonkviste, eddike og sort peber. Lad det koge ind til lidt under halvdelen. Sigt essensen og lad den køle af.
Bernaise:
Smelt smørret ved lav varme, så vallen falder til bunden af gryden. Hold det lunt.
Kom så æggeblommer, vand og essens i et vandbad eller en tykbundet gryde, og pisk det over svag varme til det bliver cremet og uden luftbobler.
Tag så gryden af varmen og pisk smørret stille og roligt i. Undgå at få det sidste valle med fra gryden. Smag saucen til med salt, peber, og den friske estragon lige inden servering. Sørg for at den serveres varm.
Velbekomme.
Bearnaise er en emulsion, altså en blanding af smør (fedt) og æggeblommer (vand/fedt-bindemiddel). Emulsioner er følsomme over for temperatur.
Tips og tricks:
- Hvis saucen skiller, kan du piske en tsk koldt vand eller lidt smør i, så samler den sig igen.
- Begynde med en ny æggeblomme og langsomt piske den “skilte” bearnaise i.
- Brug ikke kolde redskaber
- Sørg for at saucen ikke bliver for varm, så undgår du, at æggene koagulerer.
- Start med små mængder smør ad gangen, det giver bedre kontrol.
#recipe #opskrift #opskrifter #bernaise
...
Gratis talk d. 18 marts kl. 9.15 med @bertel.haarder . Foredraget er en del af elevernes undervisning.
Bertel Haarder vil tale ud fra sin bog ”Sjælespark – om ånd og magt, sorg og sejr, politik og pjank”. Han beskriver ”tegn på ånd og dannelse” og beklager, at de kristne grundbegreber og sindbilleder er ”skyllet ud med det sekulære badevand”. Frihed giver for ham kun mening, når man er bundet af noget. Og det er ikke nok, at en handling er lovlig. Den skal også være ordentlig.
Foredragsrækken er støttet af Nordea-fonden og etableret i samarbejde med Gyldendal, Trinitatis Kirke og Marmorkirken.
Pris: Gratis og åbent for offentligheden. Kræver ikke billet eller tilmelding. Først til mølle.
Tid og sted: Kl. 9.15-10.45 (inkl. pause), Suhrs Højskole, i Pustervig 6-8, 1126 København K. Dørene åbner kl. 9.00.
Tryk på “Suhrs Højskole” på dørtelefonen. Indgang til venstre, 3. sal på Kvisten.
Bemærk venligst, at foredraget begynder præcist kl. 9.15. Dørene lukkes herefter, og kan blive lukket tidligere, hvis der ikke er plads til flere.
...
De første to måneder er fløjet afsted 🫶🏼 Vi har skraldet, festet, lavet lækker mad, været på café, skøjtet, hørt koncert, drukket kakao, spist, krammet, åbnet en frisørsalon, gået på Søerne, lært hinanden at kende og ikke mindst haft besøg af @metteblomsterberg_official 🍰
#suhrs #suhrshøjskole #forår #københavn #højskolekøbenhavn
...
Gratis workshop og talk om madkunst onsdag d. 11. Marts 🎨🍽️ Talken er en del af elevernes undervisning.
I dette oplæg giver mad- og billedkunstner Johanne Anastasia Stoffersen ( @johanne_anastasia_stffrsn ) en introduktion til hendes kulinariske kunstpraksis og udvalgte værker. Johanne Anastasia arbejder performativt med mad og madskulpturer, både i form af middagsselskaber og mere klassiske kunstinstallationer. Med udgangspunkt i værkerne taler Johanne Anastasia om intentionerne bag dem, og hvorfor det er interessant for hende at arbejde med mad som materiale. Det handler blandt andet om forbrug og om de repræsentationer, vores måltider bærer på, og hvad de siger om os. Johanne Anastasia vil også komme ind på, hvordan man kan bruge måltider til at bygge bro mellem gæster og skabe nye forestillinger. Foredraget efterfølges af en mindre workshop/øvelse, der knytter an til oplæggets temaer.
Foto: Anne Mie Bak
Pris: Gratis og åbent for offentligheden. Kræver ikke billet eller tilmelding. Først til mølle.
Tid og sted: Kl. 9.15-10.45 (inkl. pause), Suhrs Højskole, i Pustervig 6-8, 1126 København K. Dørene åbner kl. 9.00.
Tryk på “Suhrs Højskole” på dørtelefonen. Indgang til venstre, 3. sal på Kvisten.
Bemærk venligst, at foredraget begynder præcist kl. 9.15. Dørene lukkes herefter, og kan blive lukket tidligere, hvis der ikke er plads til flere.
#mad #madkunst #kunst #foredrag #københavn
...
I dag er det Ostens Dag 🧀 Den skal naturligvis også fejres hos os. Vi viser her et lille udpluk af de dekorative og nøje sammensatte osteborde, som tidligere elever på valgfaget Ost har kreeret i samarbejde med Camilla, @ostesnak_cheesetalks , som også er initiativtager til Ostens Dag.
📸 @ostesnak_cheesetalks
#ostensdag #ost #suhrshøjskole
...
Fra by til land 🌱 I forbindelse med fællesundervisningen i madsociologi har eleverne besøgt @svanholmstorkollektiv , som er et af Danmarks største storkollektiver.
Svanholm startede i 1978, da en gruppe mennesker købte godset, fordi de ønskede at skabe et alternativt fællesskab baseret på bæredygtighed, samarbejde og deling af ressourcer. De ville leve tættere på naturen, drive økologisk landbrug og eksperimentere med fællesøkonomi, hvor alle bidrager til og deler ansvaret for fællesskabet. I dag driver fællesskabet fortsat økologisk landbrug og fødevareproduktion. Nogle har deres daglige arbejde i kollektivet, mens andre arbejder eksternt.
På Svanholm indgår beboerne i et økonomisk fællesskab, hvor både formue og løn går i fælleskassen. Til gengæld får man bolig, mad og en stor del af hverdagens udgifter dækket. Hver kollektivist får ca. 18–20 % i “lommepenge” til eget forbrug. Derudover hjælper man til i fælleskøkkenet 2 gange om måneden.
Besøget var lærerigt, fordi vi oplevede et konkret eksempel på, hvordan madproduktion, økonomi og livsform hænger tæt sammen. Det gav anledning til refleksioner over forbrug, fællesskab og alternative måder at organisere både hverdagsliv og fødevaresystemer på. Vi hilste også på en masse søde dyr, besøgte legelandet og så, hvad de kalder Skandinaviens største “tørretumbler” i det fri.
#madsociologi #kollektiv #svanholmkollektivet
...
Hvis du ikke har pisket din egen mayo før, er det i dag, du skal i gang 🔥 For lidt siden stod vores gastro-underviser på terrassen i det kolde snevejr og viste, hvor nemt det er at lave sin egen solgule mayo – helt uden skjulte E-numre. Nu er det forår, sneen er næsten væk, og solen er på vej ☀️
Du skal bruge:
● 1 æggeblomme
● ½ spiseske dijon sennep
● 1 skvæt æblecidereddike
● 1 pinch salt
● ca. 2 dl smagsneutral olie
- Start med at blande æggeblomme med sennep, eddike og salt, så det er en ensartet masse.
- Begynd herefter at piske olien ind i blandingen stille og roligt.
- Olien skal integreres i massen, inden mere kommes i.
- Bliv ved med at pisk olie i til mayonnaisen har den rigtige konsistens.
- Smag mayoen til den ønskede konsistens.
Tip: brug mayoen som base og tilsæt eks. hvidløg, purløg, peberrod eller chili.
Du kan bruge mayonaisen i en hjemmelavet sandwich, til dine pomfritter, på æggemadden eller i en burger. Del gerne hvad du vil bruge den til ☺
#opskrifter #opskrift #mayonnaise #recipe #mayo
...
FRØ SOM MAGTFAKTOR - gratis talk på onsdag kl. 9.15. Dørene åbner kl 9.00. Først-til-mølle. Foredraget er en del af elevernes undervisning.
Foredraget vil tage udgangspunkt i vores arbejde og formål i Foreningen for Origenaler.
En meget stor del af den økologiske produktion foregår med hybrid frø hvor det ikke er så nemt at lave sine egne frø og sorterne er ejet af store multinationale firmaer der bare kan lukke for salg af frø og derved lukke for vores fødevareproduktion – frø er udgangspunktet for vores mad og derfor er frø en magtfaktor og også en sikkerhedsrisiko. Frø er magt til folket og til en robust og sikker fødevare leverance på en bæredygtig måde.
Origenaler blev dannet for at sikre biodiversiteten i de kulturskabte afgrøder og husdyr hjemmehørende i Danmark. Vi har siden erfaret at det er de samme udfordringer man står med i mange andre lande både i Europa og Afrika og sikkert også andre steder på kloden.
Hvorfor skal den biodiversitet sikres ?
Der er mange grunde og de er alle ret vigtige. Vi står overfor store klimaændringer og derfor er afgrøder med bred biodiversitet bedre til at tilpasse sig de kommende klimaudfordringer.
Vi skal spise mere plantebaseret og der er ofte mere smag i de ældre sorter, der er forædlet på grund af smag og ikke for at kunne passe ind i et maskinelt system.
De er forædlet til at klare sig i det økologiske landbrug med en højere grad af robusthed overfor sygdomme og skadedyr.
De har ofte et højere næringsstofindhold baseret på at de har flere rodhår, så de bedre kan optage husdyrgødning, som bliver brugt i det økologiske landbrug. De er meget lokalt tilpasset og derfor med en lokal dyrkningshistorie, der er et vigtigt parameter for mange der satser på lokal producerede fødevarer. Og med hensyn til frø, så er de alle gode til at tage egen frø af, til næste generation.
Læs mere om indholdet på Suhrs.dk.
Bemærk venligst, at foredraget begynder præcist kl. 9.15. Dørene lukkes herefter, og kan blive lukket tidligere, hvis vi ikke har plads til flere.
#frø #suhrshøjskole #foredrag #gratis #frøbank
...
Sommerkursus i uge 27 🇯🇵 Japansk Keramik med Katrine Blinkenberg fra @firepaperrun
Tag med på et helt unikt kursus i japansk inspireret keramik. På dette ugekursus fremstiller vi alt det smukke, du kan sætte på bordet såsom: Kopper, skåle, fade og tallerkener.
Vi får mulighed for at arbejde med forskellige japanske teknikker, blandt andet kurinuki, en traditionel japansk metode til formgivning af ler, hvor vi med få redskaber skærer tekopper og skåle frem af leret, lidt som en stenhugger, der hugger sin skulptur fri af stenen. Derudover introduceres du til nerikomi, hvor ler i forskellige farver sammensættes for at danne et helt unikt udtryk. Metoden adskiller sig fra glasering ved, at dekorationen ikke ligger på overfladen, men er integreret i selve leret. Vi kommer også omkring andre japanske dekorationsteknikker, hvor vi ikke maler på overfladen, men i stedet arbejder med struktur og mønster direkte i leret.
Læs mere her: https://suhrs.dk/keramik-kursus-japansk/
Glæd dig til en uge med god mad, fordybelse og en fællesfrokost i @oenshave
#Keramik #Keramikkursus #sommerhøjskole #ugekursus #suhrshøjskole
...
Ingeborg Suhr fortjener en statue og I har stemt hende ind på Top 100-listen!
Et ekspertudvalg under kulturministeren har nu fremlagt forslag til 100 kvinder, der bør hædres i det offentlige rum. Det er med stor glæde, at vores grundlægger, Ingeborg Suhr, er blandt de absolutte topnavne, der bør hædres med en statue, fordi mange af jer stemte på hende.
Ingeborg Suhr var inspireret af debatten om kvindernes frigørelse. Hun uddannede sig til lærer og studerede fagene kemi, fysik, anatomi og fysiologi på Landbohøjskolen. Herefter stiftede og finansierede hun egenhændigt Den Suhrske Husmoderskole.
I 1909 udgav hun kogebogen Mad. Bogen blev en klassiker og afspejlede i høj grad den danske madkultur i begyndelsen af 1900-tallet. Den udgives fortsat og revideres løbende, så den forbliver tidssvarende.
Arven efter Ingeborg Suhr er kolossal, og for os, der får lov til at videreføre hendes idéer, er det et dagligt privilegium at træde ind ad dørene på Pustervig 6-8 ved Kultorvet.
Skolen drives fortsat i hendes ånd som Danmarks eneste gastronomiske højskole midt i København, med både boende og ikke-boende elever.
I år fejrer vi 125-året for skolens stiftelse og glæder os over, hvor mange unge mennesker, der deler en helt særlig kærlighed til alt fra bagværk og saucer til frisk frugt og grønt i sæson.
Tak for jeres stemmer!
Læs mere her:
https://www.dr.dk/nyheder/kultur/udvalg-udpeger-100-danske-kvinder-der-boer-faa-en-statue-og-kommer-med-en-opfordring
...
| Se værelserne her |