Talks og workshops Priser og datoer Inspirerende undervisere Tilmeld 3-6 mdr.

Højskoleophold på 3 – 6 måneder
Bo hjemme eller på højskolen midt i København
Vi har et begrænset antal pladser og værelser

Du behøver ikke at have erfaring med at lave mad, og vi har hverken eksaminer eller karakterer

Den 29. Maj holder vi Åbent hus med fællesspisning
Kræver tilmelding Ring til os på Tlf. 33 12 80 53 alle hverdage mellem kl. 9 -14, hvis du har spørgsmål

Tilmeld Åbent hus

Tag en spontan beslutning
og bliv en del af fællesskabet

Har du spørgsmål eller vil du på en rundvisning? Ring til os på Tlf. 33 12 80 53 alle hverdage mellem kl. 9 -14 eller book en rundvisning her på siden

"Jeg har lært, at alderen er ligegyldig, når kærligheden til mad er i fokus. Jeg var lidt nervøs for at være ”for gammel” til højskolelivet, men det var jeg på ingen måde" - Tidligere elev

"Højskolen blev min redning til at finde en vej igen, og jeg er blevet inspireret til at tage en masse udfordrende valg og forfølge mine drømme" - Tidligere Suhrs elev

FØLG MED PÅ INSTAGRAM @suhrs_hojskole

OPSKRIFT 🌰🍫 Nøddetærter med chokoladecreme. Jonas, som underviser på Suhrs, viser her, hvordan du kan bage lækre og flotte nøddetærter. Du behøver ikke 🌰vendigvis at bruge en pladespiller. Dekorationen kan se ud på mange måder.

Til 6 stk små tærter Ø10-11 cm.

Det skal du bruge:

Mørdej
50g kakao
240g smør
160g flormelis
2 stk æg
470g hvedemel
4g salt

Sirupsmasse
120g mørk sirup
120g brun farin
85g glucosesirup
10g vaniljesukker
1 nip salt

40g smør
2 spsk mel
2 stk æg

Nøddeblanding
100g pecannødder
80g valnødder
60g hasselnødder
45g mandelsplitter

Chokoladecreme
500g piskefløde
140g groft hakket mælkechokolade
2 blade husblas

Chokoladecreme (lav dagen inden du vil lave tærterne)
Udblød husblad i koldt vand. Kog fløden op og tilsæt husblas. Hæld fløden over chokoladen og pisk godt sammen, eller stavblend gerne massen. Sæt på køl til næste dag og pisk cremen op på en røremaskine eller med en håndmixer, til den bliver mere fast.

Mørdej (kan laves dagen før, men det er ikke et must)
Smuldr smør med flormelis, kakao og salt. Tilsæt mel og bland kort. Saml til sidst dejen med æggene, dejen skal kun lige æltes sammen indtil den er ensartet. Rul ud mellem to stykker bagepapir og sæt på køl.

Sirupsmasse fremgangsmåde:
I en gryde eller pande varm sirup, glucose, brun farin salt og vanilje. Lige så snart den brune farin er opløst tages gryden af blusset. Tilsæt smørret og melet og rør til ensartet masse. Tilsæt til sidst æggene og pisk dem godt ud i massen. Sørg for siruppen ik er alt for varm når du tilsætter æggene, da de ellers vil blive til røræg!

Stik din mørdej ud i passende cirkler og fór tærteformene.

Hak nødderne groft og fordel en god håndfuld i hver tærte. Hæld sirupsmassen over indtil den når kanten og bag i oven i 30 min ved 170C varmluft.

Lad tærterne køle lidt og pynt dem med chokolade creme og ristede hasselnødder.

Tip: Du kan bruge lige de nødder du synes er lækre til den her tærte.

Velbekomme!

@yornas

#suhrs #suhrshøjskole #højskole #højskolerne #mad #opskrift #opskrifter #kage #kageopskrifter #kageopskrift #dessert #desserter #dessertopskrift #madlavning #nøddetærte #nøddetærter #creme #chokolade #chokoladecreme #diy #kager
...

44 1

Talk v. Maria Gjerding, præsident, Danmarks Naturfredningsforening.

Hvad skal der til, og hvordan kommer det til at se ud, hvis vi skal skabe et bæredygtigt landbrug?

Tid og sted: Onsdag d. 29. Maj kl. 19.00-20.30, Pustervig 8, 1126 København K.

Pris: Gratis og alle er velkommen. Kræver ikke tilmelding.

Talken er med betalingsbar, hvor der kan købes et glas Proxy vin.

Om foredragsrækken Svin og Proxy Vin.

De færreste tænker nok ikke over, at vi har flere grise, end vi er mennesker i Danmark. Faktisk er vi det land i verden, der producerer flest dyr per indbygger – og vi er også et af de lande, som spiser allermest kød. Men vi ser ikke de mange dyr, som bliver produceret og der er ikke særlig mange af os, som har besøgt en svinestald.

I foredragsrækken ”Svin & Proxy Vin” møder vi dem, som fokuserer på dyret frem for kødet. Grisen er nemlig et af de klogeste pattedyr, og det siges, at den kan udvikle en hjerne som et treårigt barn og er i stand til at udpege sit yndlingslegetøj.

Vi kommer ikke til at få gris på gaflen til foredragsaftnerne, men man kan købe et glas proxy vin, som er det nyeste skud på stammen i udviklingen af ikke-alkoholiske vine.

Foredragsrækken består af alt fra dyrlæger over aktivister til bonden, der ikke længere kunne være i stalden og måtte lave noget helt andet. Danmarks enorme svineproduktion skiller vandene, men ikke på Suhrs Højskole, hvor vi med denne række af interessante foredragsholdere prøver at forstå grisen og vores forhold til den.

Vi afslutter foredragsrækken med at biodiversitetsambassadør for Dansk Vegetar Forening, Martin Keller, holder grisens grundlovstale d. 5. juni 2024 på Suhrs Højskole.

Foredragsrækken er lavet i samarbejde med Dansk Vegetarforening og Danmarks Naturfredningsforening.
...

18 0

🌱 Omstillingsagent 🌱

Linjen fokuserer på løsninger og på, hvordan vi omstiller os til en bæredygtig fremtid fyldt med mad, smag og grøn udvikling – i pagt med naturen 💚🌍 På Omstillingsagent bliver du klædt på til at tage stilling, handle, skabe og implementere dine idéer.

Du bliver klogere på:

• Madens rejse 🍽️
Vi udforsker, hvor maden kommer fra - fra jord til bord, og lærer om sæsoner, kvalitet og råvarer.

• Gastronomisk kreativitet 🥦🍲
Vi tilbereder grøn og gastronomisk mad med fokus på konsistens, smag og kreative løsninger - med og uden kød. Vi fermenterer og brygger kombucha.

• Sanketure og naturens spisekammer 🌿 🧺
Vi finder inspiration i naturen og udforsker dens skatkammer af tang, bær, urter, svampe, blomster og frø.

• Selvforsyning 🌱🧑‍🌾
Vi dyrker vores eget mikrogrønt midt i København og lader os inspirere af bæredygtige initiativer i byen.

• Cirkulært forbrug ♻️💡
Vi skralder, arbejder med genbrug og opdager, hvor meget vi selv kan skabe og genudnytte.

Projekter på linjen 🐥🌲
Omstillingsretten og vegansk jule- eller påskefrokost.

Aktiviterne skifter fra hold til hold og alt efter årstiden.

Udover dit linjefag har du fællesfag på tværs af linjerne såsom:
• Verdenskøkken
• Smag på
• Madpolitik
• Pop-up-restaurant
og vores gastronomiske rejse til Italien.

Du kan også vælge spændende valgfag såsom:
• Keramik
• Ro på
• Bouldering
• Bag
• Ost & Vin
• Natur mfl.

Det siger en omstillingsagent:
"Tiden på OA har fået mig til at spærre øjnene op for, hvad bæredygtighed er. Under og efter mit højskoleophold har jeg oplevet en transformation af mig selv, der har ledt til mange ændrede vaner til gavn for mig selv og klimaet".

Læs mere om linjen og forskellen på Gastro og Omstillingagent på Suhrs.dk.
Her kan du også booke en rundvisning, eller tilmelde dig og en ledsager til Åbent Hus med fællesspisning.

Grib chancen for at få minder for livet ! Vi glæder os til at møde dig 🤍

#suhrs #suhrshøjskole #højskole #højskoleliv #højskolerne #omstilling #bæredygtighed #grønt #natur #madspild #frajordtilbord #gastro #gastronomi #madlavning #sæson #sæsoner #mad #københavn #gembrug #skraldemad #fællesspisning #højskoleikøbenhavn
...

36 0

Valgfaget ‘Ro på’ tog forleden i “vores” baghave for at dyrke yoga og meditation i forårssolen☀️ ...

67 0