Hjemmesiden anvender 'cookies', der er en tekstfil, som gemmes på din computer, mobil eller tilsvarende med det formål at genkende den, huske indstillinger, udføre statistik og målrette annoncer.
Find skjulte skatte til årets tøjbyttemarked
Torsdag den 23. maj 2019 afholder Suhrs endnu engang vores store tøjbyttemarked. Medbring dine fashionable skatte og giv dem en ny sommer i en andens garderobe. Markedet løber af stablen kl. 16.00 i Pustervig 8. Kom med dit tøj og medbring en ven eller fem!
Suhrs Højskole huser en række omstillingsagenter, som arbejder for en lidt mere bæredygtig og klimavenlig klode. Omstillingsagenterne ønsker at rette fokus på den miljøbelastende tøjindustri, verden står overfor. Det er ressourcekrævende at producere nyt tøj, og spørgsmålet er, om vi egentlig har behov for netop nye ting til vores garderobe?
Lad os benytte os af vore søstre og brødres gode og mindre gode køb – og samtidig gøre verden til et bedre sted.
Der vil blive serveret kage og læskende drikke, som kan nydes i et skønt lydunivers, vores hus-DJ står for.
Velkommen til!
Dato og tid: Torsdag den 23. maj kl. 16.00 -18
Adresse: Pustervig 8, 1126 København K