Hjemmesiden anvender 'cookies', der er en tekstfil, som gemmes på din computer, mobil eller tilsvarende med det formål at genkende den, huske indstillinger, udføre statistik og målrette annoncer.
Kom til middag og talk om mad og medier med Jonatan Leer og Stinne Gunder Strøm Krogager, forfattere til bogen Mad og medier – Æstetik, forbrug og Identitet.
Jonatan og Stinne vil komme med et oplæg, og herefter vil vi afholde en paneldebat med bl.a. Caroline Nyvang, ph.d. og seniorforsker i Madhistorie- og kultur, og forstander på Suhrs Højskole Lars Sonne-Hansen.
Stinne Gunder Strøm Krogager er lektor (AAU), ph.d. og medieforsker med interesse i forholdet mellem medier og mad i vores hverdagsliv, køn og metode.
Jonatan Leer er ph.d., adjunkt (AAU) og madkulturforsker med speciale i madmedier, oplevelsesøkonomi, køn og digitale metoder.
Vi spiser mere og mere alene, mens folk samles i nye online madfællesskaber. Vi bruger generelt mindre og mindre tid på at lave mad, men tager og poster billeder af mad som aldrig før. Paradokserne i det komplekse forhold mellem mad og medier er mange.
Madforbrugeren anno 2021 er også medieforbruger.
Mad og medier giver en grundlæggende indføring i det historiske aspekt af forholdet mellem mad og medier, og i hvordan forskellige food celebrities i dag gør brug af medierne til at kommunikere deres budskab til forbrugerne. Forfatterne viser også, hvordan madæstetik er blevet en medieret kampplads, hvor idéer om den gode og dårlige madforbruger kommer til udtryk.
Endelig sætter bogen fokus på de normer, der styrer opfattelsen af kønnenes forhold til mad – også i medierne.
18.00: Middag
19.00: Oplæg ved forfatterne af Mad og Medier
1930 – 20.30: Debat om mad og medier generelt med panel med stærke holdninger fra madens og forskningens verden.
Arrangementet afholdes i samarbejde med Det danske gastronomiske akademi.
Almindelig billet: 90 kr.
Medlem af elevforeningen: 40 kr.