STÆRK

/ Valgfag

Stærk er et eventyrfag, hvor vi tager på tur for at finde stærke oplevelser sammen. Der er fokus på fællesskab og holdånd, når vi skal udfordre os selv fysisk, mærke at vi er i live og føle os stærke, men det handler også om, at vi skal også føle os hjemme i kroppen, og mærke at vi kan noget med den.

Vi skal ud og klatre i en klatrehal, prøve kickboxing, kæmpe mod hinanden, have pulsen op og træne sammen i byrummet. Vi skal prøve lidt parkour, men også trække vejret dybt ned i maven, når vi til sidst dypper kroppen i det kolde vand ved Kalvebod brygge.

Alle kan være med uanset evner og erfaring. Man skal bare have lyst til at tage med på eventyr, føle sig stærk og i god forbindelse til sin krop.