Hjemmesiden anvender 'cookies', der er en tekstfil, som gemmes på din computer, mobil eller tilsvarende med det formål at genkende den, huske indstillinger, udføre statistik og målrette annoncer.
Den 8. juni nærmer sig med stormskidt, og traditionen tro kører Suhrs Højskole igen på med et tøjbyttemarked. Medbring dine gamle fashionable skatter og giv dem en ny sommer i en andens garderobe. Markedet løber af stablen kl. 16.30 i Pustervig 8. Kom med dit tøj og medbring en ven eller fem!
Elastik workshop: Der bliver også mulighed for at lære, hvordan du kan lave lækre elastikker af brugte tøjstykker. Det betyder, at selv det grimmeste garderobeinventar eller overskudsstof kan medbringes og få nyt liv.
Suhrs Højskole huser en række omstillingsagenter, som arbejder for en lidt mere bæredygtig og klimavenlig klode. Noget omstillingsagenterne ønsker at rette fokus på, er den miljøbelastende tøjindustri, verden står overfor. Det er ressourcekrævende at producere nyt tøj, og spørgsmålet er, om vi egentlig har behov for netop nye ting til vores garderobe?
Lad os benytte os af vore søstre og brødres gode og mindre gode køb og samtidig gøre verden til et bedre sted.
Der vil blive serveret kage og læskende drikke, som kan nydes i et skønt lydunivers, vores hus-DJ står for.
Velkommen til!
Dato og tid: Fredag den 8. juni kl. 16.30-18
Adresse: Pustervig 8, 1126 København K.
Læs mere på Facebook.