Hjemmesiden anvender 'cookies', der er en tekstfil, som gemmes på din computer, mobil eller tilsvarende med det formål at genkende den, huske indstillinger, udføre statistik og målrette annoncer.
Når du begynder på Suhrs, kan du se frem til 10 dages kulinarisk rejse i Italien.
Her kommer du bag om det italienske køkken og den italienske madkultur, når vi besøger vingårde, kokkeskoler, lokale producenter, små markeder og specialbutikker.
I foråret rejser vi til regionen Emilia Romagna og bor ud til Adriaterhavet, hvor vi blandt andet besøger producenter af parmasanost.
I efteråret rejser vi til Ligurien ved Middelhavet og den sydlige del af regionen Piemonte. De første dage bor vi ved kysten, og derefter flytter vi lidt ind i landet. På den måde har vi mulighed for komme tæt på forskellige slags råvarer og producenter.
Udover de mange faglige input og ekskursioner bliver der også tid til, at du på egen hånd kan udforske de små trattoriaer, caféer, isbarer og restauranter i lokalområderne.
På Suhrs Højskole har vi stor fokus på bæredygtighed også når vi rejser. Derfor har vi fra foråret 2020 valgt at vi tager tog/bus til Italien.