Petter

Petter er efterhånden blevet fast inventar på Suhrs. Han er vores elskede frivillige, der hjælper til med at passe vores spiselige planter.  Petter har tidligere været direktør for en lang række statslige store selskaber. Prikker du til Petter og spørger om hans karriere, kan du godt indstille dig på en længere snak.

I dag hjælper han til på højskolen, hvor hans engagement, nærvær og gode humør smitter af på både elever og ansatte. Petter er et levende bevis på, at Suhrs ikke kun er et sted, man går, men et sted, man vender tilbage til.

 “Du bliver, hvad du spiser,” lyder et gammelt ordsprog – og det blev startskuddet for Petters rejse ind i madens verden. På Suhrs Højskole fandt han det perfekte sted at udforske sin passion gennem både GastroOmstillingsagent samt Sommelier- og bryglinjen. Petter beskriver Suhrs på følgende måde: Undervisningen er bundet sammen af et stærkt fællesskab, hvor engagerede lærere og elever skaber et inspirerende miljø fyldt med nysgerrighed, kreativitet og gode samtaler. Samtidig bliver maden sat ind i en større samfundsmæssig og kulturel kontekst gennem oplæg, foredrag og diskussioner.

Du kan altid glæde dig til at møde Petter på Højskolen. Du kan kende ham på Politiken. Han læser altid første sektion om formiddagen og kultursektionen om eftermiddagen.

Hvad er cookies?

Hjemmesiden anvender 'cookies', der er en tekstfil, som gemmes på din computer, mobil eller tilsvarende med det formål at genkende den, huske indstillinger, udføre statistik og målrette annoncer.