UGE 27 / Keramikkursus - Keramik på middagsbordet

Denne sommer har du muligheden for at lære noget nyt om dig selv, mens du arbejder med dine hænder.

Vi skal fremstille smuk keramik – men det mest interessante er ikke leret. Det er dig. Man kan sige meget om et menneske ved at se, hvordan personen arbejder. Du kommer til at opleve forskellige tempo og vil på få dage måske både blive udfordret, finde ro, glemme tiden og lære virkelig meget. I sommerens keramik-fællesskab hjælper vi hinanden gennem det hele.

Din energi på dagen har betydning for, hvilken metode, der vil være rarest for dig. Hvis du er fuld af energi og kraft, kan du arbejde med pølseteknik og bygge stort. Hvis energiniveauet er lavt, kan du arbejde efter repetitive japanske teknikker og med pinch. Du vil også blive introduceret for surrealisterne og deres tilgange.

Vi arbejder med at fremstille alt det smukke, du kan sætte på bordet: Kopper, skåle, fade, tallerkener, vaser. Vi arbejder i det bedste stentøjsler, og du får omsorgsfuld vejledning fra start til slut. I slutningen af ugen holder vi en lille fernisering. Vi glæder os til at møde dig og arbejde sammen med dig!

Underviseren:

Katrine Blinkenberg er selvlært kunstner og grundlægger af FirePaperRun. Hun er oprindeligt uddannet cand.theol. og tidligere præst, men i 2022 skiftede hun spor for at dedikere sig til kunsten. Med FirePaperRun har hun skabt et rum, hvor kreativitet og fordybelse kan blomstre, og hvor deltagerne kan opdage nye sider af sig selv gennem kunsten og håndværket.

 

Praktisk:

Vi kommer til at være i lokalet “Ingeborg”, hvor vi har vores keramikovn.

Alle kan være med, begynder som øvet. Vi drejer ikke på dette kursus.

Kurset inkluderer 2,5 kg ler. Det er muligt at tilkøbe ler for 50 kr. pr. 500 g. Af hensyn til brænding og plads, kan vi blive nødt til at begrænse størrelsen på objekterne.

Medbring tøj, der kan tåle at blive beskidt. Vi har materialer og redskaber.

Bemærk: Keramikken brændes og glaseres af underviser efter kurset. Den færdigbrændte keramik afhentes på højskolen i uge 33, tirsdag mellem kl. 9.00-14.30 eller onsdag mellem kl. 13.00-17.00. Det er ikke muligt at få keramikken tilsendt.

Hold øje med denne side, hvor vi løbende opdaterer programmet. Vi kommer ikke til at lave keramik hver dag. Det giver plads til eventuelle pusterum, inspirerende oplæg, og ture og inputs udefra.

Obs. Billederne er blot eksempler, og ikke nødvendigvis objekter, vi kommer til at lave på kurset.

 

Vi har et begrænset antal pladser, vent derfor ikke for længe med at tilmelde dig.

TILMELD

 

(Med forbehold for ændringer)

Det får du

  • Spændende foredrag og perspektiver
  • Nye bekendtskaber
  • Keramik du selv har lavet
  • Lækker mad - tænk ikke på opvasken
  • Plads til kreativitet

Tag en pause fra hverdagen og brug din sommerferie på højskole. Du får mulighed for at fordybe dig i et spændende emne, være kreativ og blive inspireret på nye måder.

Datoer

Kurset er fra den 29. juni – 5. juli 2025.

Priser

Prisen inkluderer udgifter til undervisning, alle måltider og evt. ekskursioner.

Kursist ikke boende (dagelev): 5.400 DKK

Kursist boende i dobbeltværelse: 6.900 DKK

Tag dine kollegaer, venner eller familie med på højskole. Hvis I tilmelder jer samtidigt og deler et 3-personers værelse, får I 500 DKK i rabat hver. Rabatten frafalder, hvis én af jer melder fra. Tilmeld dig som “kursist boende i dobbeltværelse” og angiv “rabat” samt navnene på de to, du vil dele værelse med, i bemærkningsfeltet.

 

Da vi har begrænset antal værelser, tilbyder vi ikke enkeltværelser.

I stedet henviser vi til Booking.com eller overnatningsmuligheder såsom:

Wake up Copenhagen

Generator hostel 

Aperon hotel-lejligheder

 

Om højskolen 

Suhrs Højskole ligger midt i København – to minutters gang fra Nørreport i et hyggeligt byhus under byens tage. Højskolen har ikke en elevator.

Vi er en højskole med fokus på mad, kreativitet og omstilling.

Vi bygger videre på mere end 100 års erfaring fra vores tid som Suhrs Husholdningsskole, og et engageret hold af ildsjæle underviser i dag på skolen.

Du er altid velkommen til at ringe til os på 33 12 80 53 og høre mere om kurserne og højskolen.

Program for kurset
(Med forbehold for tastefejl og ændringer)

 

Søndag den 30/6

Kl. 14.30 Ankomst for boende kursister

kl. 14.45 Ankomst for ikke boende

Kl. 15.00  Velkomst

Kl. 18.00-18.45 Aftensmad

19.00-20.30 Fællesaktivitet

 

Mandag 1/7

Kl. 8.00-8.45 Morgenmad

KL. 8.45-9.15 Morgensamling

kl. 9.15-9.30 Pause

Kl. 9.30 Keramik på middagsbordet

Kl. 12.30 Frokost

Kl. 13.15 Pause

Kl. 14.00 Keramik på middagsbordet

Kl. 16.00-18.00 Pause og kage

Kl. 18.00-18.45 Aftensmad

Kl. 19.00-20.30 Fællesaktivitet og åbent værksted u. underviser for keramikholdet

 

Tirsdag den 2/7

 

Kl. 8.00-8.45 Morgenmad

KL. 8.45-9.15 Morgensamling

kl. 9.15-9.30 Pause

Kl. 9.30-12.30 Keramik på middagsbordet

Kl. 12.30-13.15 Frokost

Kl. 13.15-14.00 Pause

Kl. 14.00-16.00 Keramik på middagsbordet

Kl. 16.00-18.00 Pause og kage

Kl. Fællesaktivitet og åbent værksted u. underviser for keramikholdet

 

 

Onsdag den 3/7

Plan for dagen: Fællesudflugt med de andre sommerkurser.

Kl. 8.00-8.45 Morgenmad

KL. 8.45-9.15 Morgensamling

kl. 9.15-9.30 Pause

Kl. 9.30-16.00 Fællesudflugt

Kl. 16.00-18.00 Pause

Kl. 19-20.30 Fællesaktivitet: Spil og tændt ekspressomaskine

 

Torsdag den 4/7

 

Kl. 8.00-8.45 Morgenmad

KL. 8.45-9.15 Morgensamling

kl. 9.15-9.30 Pause

Kl. 9.30-12.30 Friformiddag oplev København

Kl. 12.30-13.15 Frokost

Kl. 13.15-13.30 Pause

Kl. 13.30-17.30 Keramik på middagsbordet

Kl. 17.30-18.00 Pause

Kl. 18.00-18.45 Aftensmad

Kl. 19.00-20.30 Fællesaktivitet og åbent værksted u. underviser for keramikholdet

 

Fredag den 5/7

 

Kl. 8.00-8.45 Morgenmad

KL. 8.45-9.15 Morgensamling

kl. 9.15-9.30 Pause

Kl. 9.30-12.30 Keramik på middagsbordet

Kl. 12.30-13.15 Frokost

Kl. 13.15-14.00 Pause og kage. Fernisering (keramikholdet).

Kl. 14.00 – 16.00 Keramik på middagsbordet

Kl. 18.00 – 18.45 Festmiddag

Kl. 19.00-20.30 Hygge og bar

 

Lørdag den 6/7

Kl. 8.00-8.45 Morgenmad

Kl. 10.00 Senest afrejse. Farvel og på gensyn

 

Bemærk: Keramikken brændes og glaseres af underviser efter kurset. Den færdigbrændte keramik afhentes på højskolen i uge 33, tirsdag mellem kl. 9.00-14.30 eller onsdag mellem kl. 13.00-17.00. Det er ikke muligt at få keramikken tilsendt.