Hjemmesiden anvender 'cookies', der er en tekstfil, som gemmes på din computer, mobil eller tilsvarende med det formål at genkende den, huske indstillinger, udføre statistik og målrette annoncer.
Jonas er uddannet konditor fra La Glace og har vundet adskillige kage og bagværkskonkurrencer i sin læretid. Han er derudover efteruddannet fra den prestigefyldte skole “Amaury Guichon Pastry Academy” Jonas elsker alt inden for bager/konditorverden, lige fra store bryllupskager med fancy chokoladepynt, til smørrullede wienerdeje og langtidshævede surdejsbrød.
Jonas har en meget hands-on tilgang til faget og elsker at eksperimentere med smag og udseende. Han har altid gang i forskellige kreative projekter, og har også udgivet en børnerimbog, som han selv har skrevet og illustreret. Han holder af kunst og mode, og har også haft sin gang på diverse forberedende kunstskoler, og arbejdet som fotograf, før han blev forelsket i det søde køkken.
Når Jonas ikke underviser på Suhrs, har han sin egen lille kagevirksomhed hvor han laver bryllupskager, og diverse andre specialkager.
Jonas underviser på valgfaget Det søde køkken.