Johannes Samsom

"På Suhrs blev jeg venner med en masse hyggelige folk med forskellige baggrunde, holdninger og indstillinger til livet. Disse møder hjalp mig forstå og acceptere, at der kan være mange veje til at nå i mål med hvad end man har gang i. Dette er nu en fundamenter søjle i min måde at arbejde på som køkkenchef og leder på arbejdspladsen." - Johannes Samsom

Johannes Samsom

Ejer af Kafeteria August i Norge

 

Hvad beskæftiger du dig med og hvordan fandt du modet og motivationen til dette ?
Efter Suhrs startede jeg på kokkeuddannelsen på HRS i København. Jeg fik læreplads på Manfreds på Jægersborggade på Nørrebro og var der i et år før min gamle Suhrs gastro-lærer Magnus Houvenaeghel, der var blevet køkkenchef på restaurant Den Røde Cottage i Klampenborg, spurgte om jeg ville bytte læreplads. Hos ham færdiggjorde jeg min uddannelse. Siden fik jeg arbejde på restaurant Omar på Nørrebro hvor jeg blev forfremmet til køkkenchef efter 8 måneder, og var der frem til august 2023, hvor jeg flyttede til Oslo med min norske kæreste (som jeg mødte på Suhrs). Her har jeg arbejdet som køkkenchef og medejer af restauranten Kafeteria August siden. Nu til september i 2025 åbner jeg min nye restaurant heroppe, som skal hedde Bule.

Jeg har altid arbejdet med mad, helt siden jeg var 14 år gammel, hvor jeg fik arbejde i Torvehallerne i København. Så at begynde på kokkeuddannelsen efter Suhrs virkede som et meget naturligt step i mit liv. Nu kan jeg ikke forestille mig at lave andet i mit liv end at arbejde med mad!

Hvilken linje valgte du og hvorfor tog du på Suhrs?
Jeg gik på gastro-linjen. Det virkede som det naturlige valg for mig, der allerede havde erfaring med køkkenarbejde før jeg begyndte på Suhrs.

Før jeg startede på Suhrs arbejdede jeg som køkkenchef på Grød. Her fik jeg en ansat der selv havde gået på Suhrs og fortalte mig om det. Som 21 årig på det tidspunkt tænkte jeg at et højskoleophold på en mad-fokuseret højskole lød som drømmen. Og det var det!

Hvordan vil du beskrive Suhrs med få ord?

Suhrs er afkørslen til livets madlavningsmotorvej, der kan gå i uendeligt mange retninger. 

Er der noget bestemt du har lært på Suhrs, som du har kunne bruge i dit uddannelses- og karrierevalg?

På Suhrs blev jeg venner med en masse hyggelige folk med forskellige baggrunde, holdninger og indstillinger til livet. Disse møder hjalp mig forstå og acceptere, at der kan være mange veje til at nå i mål med hvad end man har gang i. Dette er nu en fundamenter søjle i min måde at arbejde på som køkkenchef og leder på arbejdspladsen.

Hvordan ser en typisk arbejdsdag ud for dig?
Kl 09:00 brøddej og kaffe. Kl 09:30 hakke kød til tartar. Kl 10:00 sæt op til frokostservice. Kl 10:30 færddiggøre små prepprojekter. Kl 11:00 frokostservice. Kl 15:00 personalemad og nedvask. Kl 17: aftenservice

Hvad er det bedste ved den vej du har valgt?
At bidrage til at skabe en sundere fremtid for kokkefaget. At skabe en sund arbejdsplads hvor alle har lyst til at komme på arbejde. At servere god og ærlig mad for glade gæster.

Er der et bestemt oplevelse du vil anbefale eller fremhæve ved Suhrs?
Noget af det jeg husker bedst fra min tid på Suhrs var turen på folkemødet på Bornholm. Her lærte alle eleverne at arbejde sammen om madlavning i stor skala.

Hvilket godt råd vil du give kommende elever på Suhrs Højskole?

Spring ud i alt der er nyt! Aldrig bagt brød før? Prøv kræfter med det! Altid haft lyst til at prøve at lave en beef wellington? Lav det til middag! Højskolelivet er et friår fra “virkelighedens” stress og pres – slip kreativiteten løs uden risiko!

Hvordan drømmer du om at den fremtidige madscene ser ud?
Jeg drømmer om en branche hvor folk ikke arbejder sig ihjel før de fylder 35. At være kok eller at arbejde i servicebranchen burde være lige så sundt, holdbart og bæredygtigt som enhver anden branche. Vi har alle et ansvar for at skabe en bedre fremtid for branchen og os der arbejder i den. 

Kan du anbefale en bestemt (koge)bog, mad podcast etc?
Her kommer nørden nok lidt frem i mig, men til alle der er glade for manga og anime så er serien “Food Wars” fuldstændig magisk. Detaljerne i teknikkerne for madlavningen er så ægte, og der er meget inspiration at hente! Derudover er serien “Culinary Class Wars” en tro kopi af animeen “Food Wars” bare i virkeligheden. En madlavnings Squid Games! Jeg klarede ikke at slutte med at se det når jeg først var i gang.

Hvad er cookies?

Hjemmesiden anvender 'cookies', der er en tekstfil, som gemmes på din computer, mobil eller tilsvarende med det formål at genkende den, huske indstillinger, udføre statistik og målrette annoncer.