Hjemmesiden anvender 'cookies', der er en tekstfil, som gemmes på din computer, mobil eller tilsvarende med det formål at genkende den, huske indstillinger, udføre statistik og målrette annoncer.
Hvis du interesserer dig for mad, og du ønsker at tage på højskole, er Surhs det oplagte valg. På Suhrs kan du udbygge dine kompetencer inden for blandt andet gastronomi, sundhed og bæredygtighed, og du får et netværk af mennesker med samme interesse for mad, som du selv har.
Vi stiller ingen krav til dine evner i et køkken – du skal bare være nysgerrig på mad. Vi mener, at mad er en vigtig forudsætning for et godt liv, og mange aspekter af vores liv kan belyses gennem mad, måltider eller råvarer.
Du kommer til at bruge en stor del af din tid i vores professionelle køkkener, hvor du bliver undervist af kompetente undervisere. Vi lover, at du får en lang række madfaglige værktøjer med dig i rygsækken, og at du udvider din horisont i forhold til alverdens aspekter af madens univers.
Højskoleliv betyder også fællesskab, og Suhrs betyder også netværk. Når du bliver elev på Suhrs Højskole, bliver du derfor også automatisk en del af et netværk, der er større end dig selv.
Suhrs-fællesskabet giver dig gode jobmuligheder i madbranchen rundt om i Danmark, gode kontakter og et stærkt fællesskab, som du kan trække på fremadrettet, hvad enten du ønsker at arbejde i madbranchen, eller bare gerne vil være en del af en madklub, foredragsklub eller noget helt tredje.
Når din tid på Suhrs er ovre, kan du også blive medlem af Suhrs Elevforening, som blandt andet arrangerer fælles brunch, julefrokost, madbyttemarked og andre dejlige aktiviteter, der dufter af Suhrs.
Overvejer du at starte på Suhrs, og har du lyst til at se højskolen, mærke stemningen og tale med lærere og elever, er du meget velkommen til at besøge os. Book en rundvisning her.