Højskole i København og på Sjælland

Højskole på Sjælland – midt i København

Suhrs Højskole er et oplagt valg for dig, der ønsker det bedste fra både København og Sjælland. Vores to byhuse danner rammen om en hyggelig hverdag, og vi er den eneste byhøjskole i København, hvor du både kan bo på højskolen eller være dagelev. Du vil derfor opleve at her altid er liv i huset, både efter undervisning og i weekenderne.

Du finder højskolen lige ved Kultorvet og vi har udsigt til Rundetårn. Vi ligger kun 2 minutters gang fra Nørreport Station, hvor du nemt kan tage både metro, bus eller tog rundt i landet. Derudover er København en af verdens bedste cykelbyer og du kan gå til det meste. Ved ankomst til Kastrup Lufthavn kan du tage metroen direkte hertil.

Vi er en højskole i København, men mange elever finder os også via søgningen ‘højskole på Sjælland’. Den centrale beliggenhed gør det nemt at komme til højskolen. Udover elever fra lokalområdet i København tiltrækker vi blandt andet elever fra Fyn, Lolland, Bornholm og Jylland. Derudover har vi ofte også elever fra Norden, Grønland samt børn af udenlandsdanskere.

Uanset om det er første gang, du flytter hjemmefra, eller du allerede har boet selv, giver højskolelivet en særlig hverdag med fællesskab og nye oplevelser. Det sker ofte, at nogle elever efter opholdet flytter sammen i København. Hvis du vælger at være dagelev (ikke boende), kan du selvføgelig spise med til alle måltider og du får også en nøgle, som virker til højskolen 24/7.

En masse kreative og inspirerende kulturtilbud

Som elev på Suhrs er du omgivet af byens hyggelige caféer, genbrugsbutikker, loppemarkeder, parker, havnebade, fitnesscentre, boldbaner, koncertsteder, Michelin restauranter, museer og et væld af andre kulturelle tilbud såsom festivalen Distortion. Du kan også nemt komme til strand og natur ved at tage metroen til Amagerfælled eller toget til Bellevue Strand. Både elever og undervisere tager initiativ til fælles ture i København og på Sjælland.

Et mindre og tæt højskolemiljø

Vores hold består oftest af omkring 40-50 elever, hvoraf lidt over halvdelen af eleverne bor på højskolen. Vores størrelse giver os mulighed for at være sociale på tværs af linjerne, men også for at have plads til og opmærksomhed på, den enkelte elev. Uanset hvor du kommer fra, bliver du en del af et levende fællesskab, hvor mennesker mødes på tværs af baggrunde, interesser og geografier.

Book en rundvisning
Tilmeld dig i dag

hvordan er et højskoleværelse?

På vores højskole bor eleverne typisk 2–4 sammen på et værelse – oftest 2 eller 3 roomies. Værelserne er fordelt på ‘Gangen’ og i vores blå byhus, hvor du også finder en hyggelig terasse med lyskæder og sol. Både værelser og badeværelser på gangen blev renoveret for nogle år tilbage.

Når du flytter ind, får du ikke bare et værelse, du får roomies og en hverdag sammen med andre. Eleverne gør hurtigt værelserne til deres egne med plakater, lyskæder, planter og personlige detaljer, så der opstår en hyggelig og hjemlig stemning.

Køkkenerne

Vi har to hyggelige undervisningskøkkener på Suhrs. Kvist-køkkenet finder du på 3. sal i forlængelse af vores opholdsrum, hvor vi mødes om alle vores måltider.

På 2. sal. finder du vores andet undervisningskøkken, som vi kalder K2.

FAQ – Ofte stillede spørgsmål om beliggenhed og højskolelivet

Hvad koster et ophold på jeres højskole?

Prisen afhænger af opholdets længde og om du ønsker at være dagelev eller boende elev. Du kan læse mere om priserne her.

Du finder datoerne på samme side.

Kan man også være dagelev på jeres højskole?

Ja, vi tilbyder både kostskoleophold og dagelevpladser. Som dagelev deltager du i undervisning, måltider og fællesskab på lige fod med højskolens øvrige elever.

Hvordan bor man på højskolen?

Eleverne bor typisk 2–4 sammen af samme køn på et værelse – oftest 2 eller 3 roomies. Værelserne er fordelt på ‘Gangen’ eller i vores blå byhus.

Hvordan kommer man til højskolen?

Vi ligger kun 2 minutters gang fra Nørreport Station, hvor du nemt kan tage metro, bus eller tog videre rundt i hele København og Sjælland. Det er også nemt at komme rundt på cykel i byen.

Hvor ligger højskolen?

Vores højskole ligger centralt i København lige ved Kultorvet.

Hvor kommer jeres elever fra?

Den centrale beliggenhed i København gør det nemt at komme til højskolen fra hele landet. Udover elever fra lokalområdet i København tiltrækker vi blandt andet elever fra Fyn, Lolland, Bornholm og Jylland. Derudover har vi ofte også elever fra  Grønland, Norden samt børn af udenlandsdanskere.

Hvad er cookies?

Hjemmesiden anvender 'cookies', der er en tekstfil, som gemmes på din computer, mobil eller tilsvarende med det formål at genkende den, huske indstillinger, udføre statistik og målrette annoncer.