Hjemmesiden anvender 'cookies', der er en tekstfil, som gemmes på din computer, mobil eller tilsvarende med det formål at genkende den, huske indstillinger, udføre statistik og målrette annoncer.
Få ting er mere tilfredsstillende end at plante et frø og se det spire – for til sidst at lande på ens tallerken. Det skulle da lige være at gå på skattejagt i naturens spisekammer efter spirer, svampe og urter, eller at høste tang og skaller fra havet – alt efter årstiden.
Du vil lære tips og tricks til dyrkning – også selv om du bor i byen. Vi arbejder med spire- og window farming, så du ikke nødvendigvis behøver en køkkenhave for at gro dit eget grønt. Vi besøger økologiske gårde, urbane farme og bæredygtige fællesskaber, hvor vi bliver inspirerede til at få maden fragtet fra jord til bord. Det skifter fra hold til hold, hvilke initiativer vi besøger.
Du vil også lære om cirkulært forbrug, så du kan genbruge i stedet for at købe nyt. Vi skal arbejde med gendyrk, DIY, upcycling og med at mindske madspild.