Hjemmesiden anvender 'cookies', der er en tekstfil, som gemmes på din computer, mobil eller tilsvarende med det formål at genkende den, huske indstillinger, udføre statistik og målrette annoncer.
Lasse Skjønning Andersen er 29 år og stifter af GRØD – en virksomhed, som har redefineret grødbegrebet og gjort det både lækkert og alsidigt.
I løbet af de 8 år virksomheden har eksisteret, er forretningen vokset fra en god idé til seks butikker og samarbejde med blandt andre 7/11.
Lasse gæster os til en højskoleaften – og en snak om, hvordan det er at være succesfuld iværksætter i så ung en alder. Hvilket perspektiv på ungdommen det giver at være chef for ens jævnaldrende. Og hvordan det er at udvikle sig som ung i en hård branche.
Vi skal diskutere fremtidens madgeneration – og om mad kan være en del af løsningen på, at så mange unge mistrives.
Men vi skal også tale om, hvordan man som virksomhedsejer finder den mest bæredygtige løsning – som virkelig gør en forskel, uden at det går ud over forretningen.
Det bliver en aften i debattens tegn med en iværksætter, som har meget på hjerte – og ikke er bange for at sige sin mening.
Onsdag d. 4. december, klokken 19.00. Arrangementet er åbent for alle og afholdes i Suhrs Højskoles lokaler.
Suhrs Højskole inviterer jævnligt en aktuel person indenfor til et åbent foredrag om mad, gastronomi eller noget helt tredje. Vi glæder os til at se dig!