Leder du efter en højskole på Sjælland?
Vi er den eneste højskole i København, hvor vi både har boende og ikke boende elever. Læs om at være boende elev her.
På Suhrs Højskole kan du blive dagelev og tage på højskole uden at skulle flytte. Vi ligger centralt i København tæt på Nørreport, og mange af vores elever pendler dagligt fra Sjælland.
Du kan enten bo på højskolen eller i egen bolig, mens du går på Suhrs Højskole. Hvis du ikke bor på højskolen, kalder vi det at være dagelev. Som dagelev har du adgang til højskolen og alle dens faciliteter på lige fod med eleverne, der bor her. Du kan deltage i undervisning, fællesspisning og alle de sociale aktiviteter, og du har mulighed for at spise med til alle måltider – morgen, middag og aften. Forskellen mellem at være boende elev og dagelev handler derfor primært om, hvor din seng står. Derudover får du udleveret en nøgle, som giver adgang til højskolen 24/7. Fordi vi også har boende elever, vil du opleve at her altid er liv i huset, både efter undervisning og i weekenderne.
Vælger du at være dagelev, deltager du også i de praktiske opgaver på højskolen, for eksempel ved at være en del af det skiftende aftensmadshold. På den måde bliver du en naturlig del af hverdagen og fællesskabet, selvom du bor udenfor skolen. Vores rum ‘Pusterummet’ er fortrinsvis til dagelev, som du kan bruge i pauserne.
Det er nemt at komme til højskolen fra Sjælland og nærkøbenhavn, uanset om du tager tog, metro eller bus til Nørreport Station eller cykler gennem byen. Herfra er der kun få minutters gang til højskolen, som ligger centralt i København. Mange dagelever kommer fra region Sjælland og omegn, så du er langt fra alene om at pendle,gå eller cykle til højskolen.
Som elev på Suhrs Højskole får du ikke kun undervisning, men også adgang til en masse kultur og unikke oplevelser. København byder på alt fra små caféer og loppemarkeder til koncerter, museer, havnebade og festivaler som Distortion. Mange dagelever bruger byen aktivt efter undervisning og mødes med de boende elever til fælles oplevelser.
Som dagelev er prisen lavere. Det gør det til en mere økonomisk løsning for dig, der gerne vil på højskole, men som ønsker at blive boende hjemme. Du kan se priser og datoer her
| Book en rundvisning |
| Tilmeld dig i dag |
Højskolen ligger centralt i København tæt på Nørreport Station, og det er nemt at pendle med tog, S-tog eller metro. Du kan også tage cyklen hertil eller gå, hvis du bor lige i nærheden.
Du kan beregne en rute via Google her eller rejseplanen her
En boende elev bor på højskolen, mens en dagelev, der bor hjemme pendler. Du deltager stadig i undervisning, måltider og sociale aktiviteter på lige fod med de øvrige elever.
Derudover er prisen lavere for dagelever.
Ja, vi har ofte elever fra Sjælland, som vælger en højskole i København, fordi de kan pendle og stadig være en del af et fællesskab. Vi kan også have elever fra Sverige, som pendler fra Malmø.
Den passer godt til dig, der gerne vil på højskole, men ikke ønsker at flytte hjemmefra, eller hvis du gerne vil beholde din nuværende bolig og eventuelle roomies.