26/11-25 Talk m. Fabro

Talk med Luca bag Fabro.

 

Glæd dig til et inspirerende foredrag på Suhrs Højskole, hvor Fabro inviterer os ind i universet bag deres nye kogebog Pasta og venner.

 

Fabro er en populær, uformel italiensk restaurant i København, kendt for hjemmelavet pasta, vin og god stemning, der har gjort stedet til et samlingspunkt for madglade københavnere.

 

Vi skal høre historien om, hvordan Fabro begyndte, og hvordan en stor interesse for mad har vokset sig til et større fællesskab omkring pastaens glæder. Undervejs deler Luca familiehistorier og italienske madmyter, hvor især hans bedstemor, Nonna Maria, spiller en central rolle. Publikum får også et kig ind bag processen med at skabe kogebogen: fra idé til udvikling af opskrifter.

 

Foredraget er både personligt og lærerigt, og der bliver god plads til spørgsmål undervejs.

 

Pris: Gratis og åbent for offentligheden. Kræver ikke billet eller tilmelding. Først til mølle.

Tid og sted: 26. November. Kl. 9.15, Suhrs Højskole, i Pustervig 8, 1126 København K. Dørene åbner kl. 9.00. Indgang via glasporten. Tryk på “Suhrs Højskole” på dørtelefonen.

 

Bemærk venligst, at foredraget begynder præcist kl. 9.15. Dørene lukkes herefter, og kan blive lukket tidligere, hvis der ikke er plads til flere.

 

 

 

 

 

 

Hvad er cookies?

Hjemmesiden anvender 'cookies', der er en tekstfil, som gemmes på din computer, mobil eller tilsvarende med det formål at genkende den, huske indstillinger, udføre statistik og målrette annoncer.