Sebastian er udlært kok fra Rabarbergården og elsker at lave mad! Han har også en uddannelse i international politik og økonomi, men efter et år som konsulent i virksomheden Rambøll, besluttede han sig for at forfølge sin drøm om at lave mad. Det blev til starten på en kulinarisk rejse, der har taget ham til tre forskellige gårde, til fælles køkken og fine dining på Christianshavn, til Syditalien og tilbage igen.
Sebastian bliver ofte spurgt, hvilket køkken han holder mest af, men det er svært at svare på. Han elsker nemlig både tacos, pad thai, coq au vin, pasta og surdejsbrød. Når man skal lave god mad er det ligesom at bygge et hus, det begynder med fundamentet og så skal der bygges på. Derfor betyder alle skridt i køkkenet noget. Lige fra hvordan man piller sit løg til hvor ren man holder ens arbejdsstation. Jo mere fokus man har, jo flere lag og nuancer kan man få ind i sit endelige produkt – og det er ligegyldigt om det er en fransk bonderet eller en elegant anretning i ny nordisk stil. Når alle elementer er behandlet med omhu og kærlighed, bliver mad til ren magi.
Siden Sebastian var helt lille har han hjulpet sin mor i køkkenet og mad er hans kærlighedssprog. Det er en fantastisk måde at give på, både til sig selv og til andre. Den gave vil Sebastian gerne give videre og derfor underviser han på Suhrs.
Sebastian underviser på linjen Gastro