Madpolitik

Grøn Omstilling

Suhrs Højskole vil gå forrest når det gælder omstilling af vores madkultur, og det betyder at omstilling-bevægelsen kan øves, smages og mærkes på skolen. Vi ønsker at være en del af en bevægelse, og motivere vores elever gennem øget bevidsthed, handlekraft og færdigheder, og dele ud af vores erfaringer og praksis.

Vi vil spise ansvarligt, nøjsomt, nydelsesfuldt og tilfredsstillende for både vores krop, sjæl og planet, og er i konstant udvikling, så vi lever op til den omstillingsbevægelse, vi vil være en del af.  

Omstillingen til en bæredygtig madkultur er efter vores mening en bevidst proces, som er dynamisk, eftertænksom, vanskelig, lærerig, udfordrende, belønnende og mest af alt vores pligt. 

Det øves, smages og mærkes på skolen, hvor vi vil motivere vores elever gennem øget bevidsthed, handlekraft og færdigheder, og dele ud af vores erfaringer og praksis.

 

Økologi og lokalproduktion

På Suhrs Højskole spiser vi overvejende plantebaseret. Vores råvare er som minimum økologiske (og helst regenerative) i overensstemmelse med de danske sæsoner og vi tilstræber os på, at så lidt som overhovedet muligt må gå til spilde. Vi henter økologiske special-råvarer ude i verden, når det giver mening for vores måltider, husholdning og/ eller undervisning. Vi spiser kød når det giver mening, og fra dyr, der har levet så tæt på deres naturlige instinkter og levevis som muligt, og som indgår i et naturligt- eller ressourcemæssigt kredsløb med deres omgivelser (regenerativt, holistisk, næringsmæssigt, landskabspleje etc). Fisk og skaldyr spiser vi fra de danske farvande, når de er kystnært og/eller skånsomt fanget eller opdrættet.  

Suhrs Højskole samarbejder med lokale økologiske leverandører, primær-producenter og specialproduktioner for at bidrage til et nyt, forbedret og fair fødevaresystem. Hvis eleverne har særlige ønsker eller behov ift. råvare eller projekter, kan de altid gå til lærerne og forstanderen. 

 

Te og kaffe

På Suhrs drikker vi morgen- og eftermiddagskaffe/te. Det betyder at vi kun brygger kaffe og hvid/grøn/sort te om morgenen og om eftermiddagen. Det gør vi, da vi mener en ad-libitum-kaffe/te-kultur ikke stemmer overens med et bæredygtigt forbrug og er en del af en over-forbrugskultur vi bør gøre op med. Vi vil gerne udfordre det, og tror på, at to gode kopper kaffe eller te om dagen er en bedre for alt og alle. Vi er glade for at kunne samarbejder med ØNSK, som leverer kaffe og kaffeekspertise i form af talks og smagninger til skolen.