Praktisk information om ugekurser

temaerne

Undervisningen består ofte af enten hands on i køkkenerne med køkkenøvelser eller fælles madlavning, foredrag, kreativitet eller aktiviteter og besøg ude i byen. Vi tilbyder typisk et kursus med fokus på madlavning og 1-2 andre kurser, hvor vi ikke er i køkkenet. Vi offentliggøre typisk temaerne for sommerkurserne i løbet af november. Tilmeld dig vores nyhedsbrev her og vær blandt de første, der får nyt om tilmelding og kommende temaer.

Du får naturligvis tilsendt ugeprogrammet digitalt inden dit kursus begynder.
Vi opdaterer også programmet løbende på hjemmesiden, når temaerne er offentliggjort.

 

Måltiderne

På ugekurserne på Suhrs Højskole starter vi altid dagen med en lækker morgenmad med hjemmebagte boller, kaffe og the. Derefter samles vi til morgensang og samling. Tidspunkerne vil fremgå i programmet.

På Suhrs er sanserne og maden i centrum og derfor giver vi os naturligvis god tid til måltiderne, så vi kan nyde og smage maden sammen, men også for at vi har tid til at tale med hinanden og nyde fællesskabet omkring maden. Vi sørger også for, at der er pauser, så du kan gå en tur i København eller slappe af med en espresso eller Café Latté fra vores espressomaskine på Kvisten.

Den sidste aften på kurset holder vi afslutningsmiddag, hvor vi nyder en skøn menu og taler om ugen og de oplevelser vi har haft sammen.

Om lørdagen slutter kurset med udvidet morgenmad, hvor vi siger farvel (og på gensyn).

 

Deltagere

Vores korte kurser er åbne for alle niveauer. Det eneste krav er, at du er fyldt 17 ½ år ved kursets start.

Vi har god erfaring med at have en meget bredt sammensat gruppe både i forhold til alder og, hvor i landet/Norden deltagerne kommer fra på vores korte kurser.

Du bliver en del af et levende højskolefællesskab, hvor måltider, samtaler og oplevelser deles på tværs af holdene. Her møder du nye mennesker med samme nysgerrighed og lyst til at lære, og du får inspiration, som rækker langt ud over sommeren. Samtidig er der tid til at mærke glæden ved at være til stede, lære nyt og lade dig udfordre i trygge rammer.

Det er i øvrigt muligt at få et kort kursus betalt af din arbejdsgiver, hvis det er relevant for din stilling. Det kan være du arbejder som køkkenassistent, kok, pædagog, lærer eller lignende. Kontakt blot din arbejdsgiver i god tid for at høre om mulighederne.

 

Om vores huse

Suhrs Højskole ligger i to hyggelige byhuse midt i Københavns hjerte, med Nørreport, Kultorvet, Kongens Have og Strøget lige rundt om hjørnet.
Vær opmærksom på, at vi har mange trapper – og ingen elevator.

Vi ligger lige ud til Kultorvet og tæt på Nørreport station, så det er nemt at komme til og fra højskolen.

Vi har 2 undervisningskøkkener og en dejlig spise-og samlingssal på Kvisten, der ligger på 3. sal.

 

Adresse

Suhrs Højskole
Pustervig 8
1126 København K

 

Medbring

Håndklæde og linned, hvis du skal bo på højskolen. Det er ikke muligt at tilkøbe dette.

Evt. en cykel til transport rundt i byen og ellers er der rig mulighed for at leje en cykel i byens mange cykelhandlere.

 

Skemastruktur

Bemærk dette er et eksempel fra 2025. Forbehold for ændringer. Tag udgangspunkt i skemaerne for hvert kursus.

 

Søndag den 29/6

Kl. 14.30 Ankomst for boende kursister

kl. 14.45 Ankomst for ikke boende

Kl. 15.00  Velkomst

Kl. 18.00-18.45 Aftensmad

19.00-20.30 Fællesaktivitet for alle ugekurser “Om Suhrs Højskole og Ingeborg Suhr”

 

Mandag 30/7

Kl. 8.00-8.45 Morgenmad

KL. 8.45-9.15 Morgensamling

kl. 9.15-9.30 Pause

Kl. 9.30 Tema

Kl. 12.30 Frokost

Kl. 13.15 Pause

Kl. 14.00 Tema

Kl. 16.00-18.00 Pause og kage

Kl. 18.00-18.45 Aftensmad

Kl. 19.00-20.30 Fællesaktivitet for alle ugekurser

 

Tirsdag den 1/7

Kl. 8.00-8.45 Morgenmad

KL. 8.45-9.15 Morgensamling

kl. 9.15-9.30 Pause

Kl. 9.30-12.30 Tema

Kl. 12.30-13.15 Frokost

Kl. 13.15-14.00 Pause

Kl. 14.00-16.00 Tema

Kl. 18.00-18.45 Aftensmad

Kl. 16.00-18.00 Pause og kage

Kl. 19.00 Fællesaktivitet for alle ugekurser

 

Onsdag den 2/7

Plan for dagen: Fællesudflugt for alle ugekurser

Kl. 8.00-8.45 Morgenmad

KL. 8.45-9.15 Morgensamling

KL. 10-15.30: Fællesudflugt

Kl. 16.00 Kage og eftermiddagskaffe. Espressomaskinen er tændt

Kl. 18.00-18.45 Aftensmad

Kl. 19-20.30 Fællesaktivitet: Spil og åben bar.

 

 

Torsdag den 3/7

Kl. 8.00-8.45 Morgenmad

KL. 8.45-9.15 Morgensamling

kl. 9.15-9.30 Pause

Kl. 9.30-12.30 Friformiddag oplev København

Kl. 12.30-13.15 Frokost

Kl. 13.15-13.30 Pause

Kl. 13.30-17.30 Tema

Kl. 17.30-18.00 Pause

Kl. 18.00-18.45 Aftensmad

Kl. 19.00-20.30 Fællesaktivitet for alle ugekurser

 

Fredag den 4/7

Kl. 8.00-8.45 Morgenmad

KL. 8.45-9.15 Morgensamling

kl. 9.15-9.30 Pause

Kl. 9.30-12.30 Tema

Kl. 12.30-13.15 Frokost

Kl. 13.15-14.00 Pause og kage

Kl. 14.00 – 16.00 Tema

Kl. 18.00 – 18.45 Festmiddag

Kl. 19.00-20.30 Hygge og bar

 

Lørdag den 5/7

Kl. 8.00-8.45 Morgenmad

Kl. 10.00 Senest afrejse. Farvel og på gensyn

Hvad er cookies?

Hjemmesiden anvender 'cookies', der er en tekstfil, som gemmes på din computer, mobil eller tilsvarende med det formål at genkende den, huske indstillinger, udføre statistik og målrette annoncer.