Pop-up restaurant med Matilde Grue

Torsdag den 4. maj inviterer Suhrs til en særlig smagsoplevelse, når vi åbner vores egen pop-up restaurant i samarbejde med Kokken Matilde Grue – som i øvrigt er tidligere Suhrs elev. Grue står bag restauranten Blink, som gemmer sig i et gammelt fyr, i Skagen.

I samarbejde med Grue, vil eleverne trylle en smagsfuld menu frem, med fokus på dansk og nordjysk madkultur. Der vil være fokus på lokale råvarer til at skabe velsmagende og bæredygtige retter. Men i særdeleshed, hvordan vi får mest smag ud af hver enkelt råvare og får hele råvaren i spil – specielt nu hvor inflation og krig også kan mærkes på økonomien.

Menuen kommer til at bestå af 5-8 mindre serveringer, som vil blive udviklet sammen med eleverne på Suhrs. Middagen bliver til en aften, hvor vi kan lære mere om nordjysk gastronomi og smage på nogle af de bedste produkter fra havet og landet.

Menuen indeholder både fisk og grøntsager. Derudover vil der blive serveret hjemmelavede drikkevarer på urter og udtræk, måske en Gin og Tonic med strandarve eller en varm blomstertoddy? Lad os se, hvad vejret dikterer.

Det vil være muligt at købe vin i baren.

Pris: 375 kr. + billetgebyr

Tid og sted: kl. 18 / i Pustervig 8, 1126 København K.

Alle billetter er desværre udsolgt

 

Foto: Mathilde Grue