3/10 EKSTERN TALK Vilde Akademikere

Hvis vi skal igennem klima- og biodiversitetskrisen, skal vi alle sammen blive gårdejere, så vi kommer i kontrol over vores landbrugsjord.

Vilde Akademikere holder inspirationsaften på Suhrs Højskole, der har været centrum for madudvikling gennem mere end 100 år og som denne sommer har fået Rasmus Willig, der er medstifter af Andelsgaarde, som ny forstander.

Landbruget står for op imod 50% af de samlede danske, klimaskadelige CO2 udledninger, men det kan sagtens vendes om til en fordel, hvor landbrugsjorden binder CO2. Vi skal også til at spise meget anderledes, end vi gør i dag. Vi kan faktisk godt spise kød, men det må være fra dyr, som har levet et helt anderledes liv end i dag. Aftenen er en inspirationsaften med oplæg fra landbruget og fra bordet.

Hvem kan du møde?
Nikolaj Thomsen er uddannet produktionsgartner og forvalter på Andelsgaardes tredje gård, Brinkholm. Nikolaj dyrker regenerativt og laver økologisk mel på én af Danmarks ældste, økologiske marker.

Rasmus Willig, forstander for Suhrs Højskole, medstifter og forperson for Andelsgaarde samt medlem af Etisk Råd. Ph.d. og mangeårig forsker og underviser i sociologi ved bl.a. RUC. Samfundsdebattør, rådgiver, foredragsholder, og forfatter. Seneste udgivelse: Den Bæredygtige Stat, 2020, med Anders Blok.

Facilitator Lise Christensen Bjerno fremmer grøn omstilling via dialogudvikling og organisatorisk lytning, læring og ledelse.

Hvordan foregår det?
Arrangementet består af korte oplæg med god tid til diskussion og aktiv deltagelse undervejs.Der vil være rig mulighed for at netværke under den afsluttende spisning.

Te og kaffe indledningsvist – og Suhrs Højskole serverer tematisk anretning i slutningen af arrangementet.

Suhrs Højskole er placeret midt i København og har primært fokus på mad, gastronomi, bæredygtighed, klima, iværksætteri og bykultur.

Baggrund for arrangementet
Indfaldsvinklen for Vilde Akademikere er biodiversitet og natur og sigter samtidig på grøn omstilling i bred forstand. Kriser for biodiversitet, forbrug, ressourcer og klima har fælles rod i vore menneskelige praksisser.

Naturen er i drastisk tilbagegang – globalt og i Danmark. Vi ved ikke, hvor meget liv, vi kan tåle at miste, før vores samfund og økonomier ikke længere trives. Opmærksomheden på
problemet vokser; der er kommet ny biodiversitets strategi fra EU Kommissionen, i DK er en biodiversitetspakke kommet med i finansloven og i FN-regi er der i december 2022 på COP15 i Montréal i Canada vedtaget en ‘Parisaftale for naturen’.

DM er vært. Tovholder og arrangør af eventserien er Lise Christensen Bjerno med udgangspunkt i samarbejder mellem netværkene Bæredygtig Fagforening og DjøfereForFuture.

Afbud
Du bedes melde afbud på MitDM senest to dage før arrangementets afholdelse. Ved manglende afbud faktureres et udeblivelsesgebyr på kr. 200 per dag.

Tid og sted: Kl. 17.00 – 19.30 i Pustervig 8, 1126 København K.

Gratis.

TILMELD