Move

/ Valgfag

En af det moderne menneskes største udfordringer er, hvordan et stillesiddende karriereliv bliver kombineret med et sundt og aktivt liv. Fitnesskulturens svar på denne udfordring er efter vores mening alt for individuel og mekanisk. Det vil vi gerne udfordre, så den fysiske udfoldelse bliver mere naturlig, kreativ og frem for alt social.

I Move leger vi med nye måder at bevæge os på og forskellige urbane træningsmetoder og vi lærer om kroppens anatomi og fysiologi i forhold til at leve et sundt og aktivt liv.

København er den ideelle legeplads, når det gælder nye motionsformer, og vi afprøver en masse forskellige slags. Vi skal eksempelvis lave funktionel træning, hvor vi styrker og træner de enkelte dele af kroppen. Vi skal også kaste os over bouldring, hvor vi klatrer på mere eller mindre lodrette flader, og vi skal lege med parkour, hvor vi udfolder os fysisk i de mange rum, byen tilbyder.