+45 33 12 80 53

Movetrition

Movetrition er til dig, der gerne vil

  • Lære din krop bedre at kende
  • Blive klogere på sund og nærende mad
  • Udforske nye måder at bevæge dig på
  • Lære gennem leg og fællesskab
  • Blive bedre til at bevæge dig kreativt

Et sundt og aktivt liv

En af det moderne menneskes største udfordringer er, hvordan et stillesidende karriereliv bliver kombineret med et sundt og aktivt liv. Fitnesskulturens svar på denne udfordring er efter vores mening alt for individuel og mekanisk. Det vil vi gerne udfordre, så den fysiske udfoldelse bliver mere naturlig, kreativ og frem for alt social.

I Movetrition udforsker vi derfor, hvordan vi kan leve et sundt og aktivt liv midt i storbyen. Vi dykker ned i, hvilken mad vores kroppe har brug for, og vi leger med nye måder at bevæge os på.

Eksperimenter med din krop

Faget kombinerer forskellige urbane træningsmetoder med basal viden om kroppen og dens behov. Vi lærer om kroppens anatomi, fysiologi og den nødvendige ernæring, og i køkkenet på Suhrs skal der eksperimenters med velsmagende mad, der forholder sig til at leve et sundt og aktivt liv.

København er den ideelle legeplads, når det gælder nye motionsformer, og vi afprøver en masse forskellige slags. Vi skal eksempelvis lave funktionel træning, hvor vi styrker og træner de enkelte dele af kroppen. Vi skal også kaste os over bouldring, hvor vi klatrer på mere eller mindre lodrette flader, og vi skal lege med parkour, hvor vi udfolder os fysisk i de mange rum, byen tilbyder.

Rejse til Berlin

Vi rejser til Berlin, hvor vi udforsker byens voksende bevægelsesmiljø. Vi bevæger os gennem byen og smager også på byens varierede udbud af nyskabende, sund mad.