Laura er højskolens viceforstander. Hun er uddannet miljøformidler og planlægger på RUC og har gennem en årrække på Suhrs Højskole skabt stærke fællesskaber og bragt mad, mennesker og idéer i spil.
Gennem udviklingen af det grønne kulturhus, Bioteket, Concitos Gro selv og undervisningsforløb i køkkenhaver for både restauranter og gårdhaver, har hun arbejdet tæt med madiværksættere og koblet køkkener, kultur og fællesskaber. På Suhrs spirer den viden videre i undervisningen og skolens gårdhave.
Laura udvikler vores studierejser til Italien, dyrker permakultur i byhaven på Nørrebro og inviterer os gerne med på genbrugsjagt eller en tur i skoven, for at samle urter, spirer og vilde svampe når sæsonen er på sit højeste.
Udover at være viceforstander underviser Laura i Omstillingsagent.
Du kan kontakte Laura på Laura@suhrs.dk