26/3 Den moderne høkasse - pastaretter og grydestegning m. Lene W. Hartmann

Spar på gassen – kog i kassen Pastaretter og grydestegning m. Lene W: Hartmann.



Vi sætter fokus på Ingeborg Suhrs mantra ”Husk høkassen” og dens anvendelse til pastaretter og grydestegning.

Høkassen var svaret på tidligere tiders sparsommelighed og mangel på brænde eller gas. I dag er høkassen svaret på, hvordan energiforbruget til madlavning reduceres. Men madlavning i høkasse har også andre fordele, praktiske, tidsmæssige og gastronomiske, og de beskrives i denne præsentation om madlavning i høkasser.

Fra kogebogen MAD – Den Suhrske Husmoderskole:

”Kogning i Høkasse har saa store Fordele ved Besparelse af Tid og Penge, at det absolut maa anbefales at benytte sig af den ved madlavningen, saa meget mere, som Anskaffelsen af Høkassen kun betyder en ringe Udgift.” Lene W. Hartmann vil med udgangspunkt i Ingeborg Suhrs mantra tage deltagerne på en rejse gennem høkassens historie og levendegøre potentialet i moderne madlavning. Lene har mange års erfaring med madlavning i høkasse og har designet Cook it – Den moderne høkasse.

Lene W. Hartmann vil i sit foredrag fortælle om høkassens historie og give tips og tricks til, hvordan man laver mad i høkasse, de praktiske fordele, tidsbesparelsen og den stressfri madlavning, samt om udviklingen Cook it – den moderne høkasse. Du får på denne workshop tips til pastaretter og grydestegning af bl.a. mørbrad og kylling i høkasse. Der vil være en let aftensmad/smagsprøver fra Lenes favoritretter, og samtale om energibesparelser, tidsbesparelser og smagsoplevelser.

Program:

  • Oplæg om høkassens historie, madlavning i høkasse, klima og tidsbesparelse
  • Kogning i høkasse og smagsprøver
  • Spisning og samtale om klima, tidsbesparelse og smagsoplevelser

 

Varighed: kl. 16.00 – 18.00
Pris: 200 kr.
Sted: Suhrs Højskole

Køb billet