Syrisk Folkekøkken med DFUNK

Lørdag den 3. februar

DFUNK – Dansk Flygtningehjælp UngdomHabibi – Syrisk Street Food og Suhrs Højskole inviterer til Syrisk Folkekøkken lørdag den 3. februar.

Højskolens elever vil sammen med en gruppe unge, syriske flygtninge tilberede en menu, som bugner af friske grønsager, krydderurter og krydderier.

Menuen er sammensat af de unge syrere, som er en del af madinitiativet Habibi. Habibi handler om at bygge bro mellem befolkningsgrupper igennem det gode måltid og om at vise alt det, vi vinder ved at se hinandens ressourcer.

Pointen er, at mad skal spises sammen med venner, og aftenen er for alle, der holder af lækker, krydret mad og nye venskaber!

Det koster 100 kroner at spise med. Overskuddet fra salget af maden går ubeskåret til Dansk Flygtningehjælps Ungdom (DFUNK) og aktiviteter for unge flygtninge.

Dato og tid: Lørdag den 3. februar kl. 18-20

Pris: 100 kroner

Adresse: Pustervig 8, 1126 København K.

Læs mere på Facebook og køb billetter her.