13/4 Mad-X / Med Kala Sung

Mad-X med Kala Sung

Glæd jer til Mad-X på Suhrs d. 13. april, hvor vi får besøg af Kala Sung, der er koreansk/amerikansk kok og kimchi-ekspert.

Menuen er udarbejdet af eleverne på Suhrs med inspiration fra det såkaldte tempel-køkken, der stammer fra de buddhistiske templer i Korea. Middagen bliver derfor ikke kun en menu – men en hel spiseoplevelse bestående af 8 mindre serveringer.

Tempel-køkkenet er rensende og fredfyldt. Der er fokus på at sætte farten ned, på taknemmeligheden og glæden ved maden på bordet – og værdsættelsen af hver bid.

Menuen er vegansk og alkoholfri. Der vil blive serveret drikkevarer, som koreansk te og hjemmebrygget kombucha, der passer til menuen.

Foto: Jasper Carlberg
Hvor: Suhrs Højskole, Pustervig 8. 1126, København K. 

Hvornår: 13. april, kl. 18.00.

Pris: 300 kr. for menu inkl. alkoholfri drikkevarer.
Pris for medlemmer af Elevforeningen: 250 kr.
Hvad er cookies?

Hjemmesiden anvender 'cookies', der er en tekstfil, som gemmes på din computer, mobil eller tilsvarende med det formål at genkende den, huske indstillinger, udføre statistik og målrette annoncer.