Karl

Hvad hedder du?

Karl Otto Fløcke

Hvorfor valgte du Suhrs?

Jeg valgte først og fremmest Suhrs ud fra højskolens madprofil, men også beliggenheden midt i København var et stort plus. Få uger efter højskoleopholdet skulle jeg flytte til byen, så tænkte det var et oplagt valg at vælge Suhrs, da jeg kunne lære byen at kende, blive klogere på mad og samtidig opleve det at gå på højskole.

Boede du på skolen?

Ja. 

Hvilke(n) linje(r) havde du?

Jeg var omstillingsagent.

Hvad synes du om linjen / linjerne?

Det var super godt. Det gav mig vigtigst af alt en optimisme og en mere positiv tro på fremtiden at være sammen med ligesindede, der havde samme interesse for bæredygtighed og grøn omstilling som mig selv. Samtidig blev jeg meget inspireret af alle de ture vi var på, og den fantastiske grønne mad vi fik lavet i grøn gastronomi. Vores takeover på Østergro var også et højdepunkt.

Hvad var det bedste ved dit ophold?

Dagligdagen på højskolen. Et bekymringsfrit pusterum fra uddannelse og arbejde, hvor man fordyber sig i sine interesser sammen med utrolig søde medstuderende og undervisere!

Turen til Italien var også enormt fed!

Hvorfor vil du anbefale at gå på Suhrs Højskole?

Hvis du har en interesse for mad, er Suhrs det bedste sted for dig! Samtidig er den mindre størrelse og beliggenheden med til, at man får et stærkere fællesskab – også når opholdet er slut.

Kæmpe plus, at der er så mange arrangementer for tidligere elever og deres tilgængelighed grundet skolens placering.