Kan madlavning, råvareforståelse og god husholdning ændre verden? Svaret er selvfølgelig ja. Gennem generationer i 125 år og siden 1901 har Suhrs været arnested for progressive stemmer, der har trukket dagsordener, udfordret normer og taget aktivt samfundsansvar. Arven efter Ingeborg Suhr lever i dag videre i bedste velgående gennem fokus på lokal mad, gode måltider, stærke fællesskaber og nye bæredygtige madsystemer.
Til denne Suhrs Talk kan du møde tre markante, progressive stemmer i samfundsdebatten, som alle har slået deres folder på Suhrs.
– Franciska Rosenkilde, folketingsmedlem og politisk leder af Alternativet
– Marie Sainabou Jeng, leder og stifter af Madland og højskolelærer på Suhrs Højskole
– Katrine Klinken, Kok, uddannet fra Suhrs Seminarium. Kogebogsforfatter og medforfatter til de sidste to udgaver af Suhrs MAD. Madformidler med fokus på madkultur og -kvalitet.
Marie Sainabou Jeng vil lede os igennem samtalen som moderator, og undervejs vil panelet dykke ned i, hvordan den klassiske husholdningstanke i dag er blevet til et moderne redskab for social forandring og grøn omstilling. De vil dele personlige historier fra deres tid på Suhrs og diskutere, hvordan arven herfra stadig sætter tydelige spor i den aktuelle samfundsdebat.
Kom og hør, hvorfor husholdning holder mere end nogensinde før!
Maks. 1 billet pr. person. Det er ikke muligt at booke som gruppe.
Hvis du bliver forhindret i at deltage, må du gerne skrive til LL@suhrs.dk.
Tid og sted: Kl. 9.15-10.45 (inkl. pause), Suhrs Højskole, i Pustervig 6-8, 1126 København K.
Pris: Gratis billet som bookes via linket
OBS. Dørene åbner kl. 9.00.
kl. 9.05 videregives din billet, hvis du ikke er her. Vi opfordrer til at du kun booker en billet, hvis du er sikker på at kunne deltage, så pladsen ikke optages.
Foredraget foregår på 3. sal (Kvisten). Vi har desværre ikke en elevator. Du bedes vente foran glasporten, indtil vi har registreret din billet.
Vi ser frem til at møde dig.
Vi gør opmærksom på, at antallet af billetter på billetsalgssiden svarer til det samlede antal billetter, vi har til rådighed. Når et foredrag står som udsolgt, har vi derfor desværre ikke mulighed for at tilbyde flere billetter.
Hvis et foredrag er udsolgt, er det muligt at skrive sig på ventelisten direkte på billetsiden. Ved afbud får personer på ventelisten automatisk besked, når der bliver en billet ledig.
Vi beder derfor venligst om, at man ikke skriver eller ringer til os for at høre om ekstra billetter, når et foredrag er udsolgt. Hvis der bliver ledige billetter, håndteres disse via billetsystemet og ventelisten.
Tak for forståelsen og tak for den store interesse for vores foredrag!