Højskoleaften med Mathias Obdrup

Onsdag den 7. marts

Er du træt af ikke at kunne huske alt det, du gerne vil? Glemmer du folks navne, og har du svært ved at genkalde dig minder? Der er håb forude!

Journalist Mathias Obdrup har brugt mnemoteknikker i over 6 år og kan huske alle verdens hovedstæder, kongerækken, præsidentrækken, 500 decimaler af pi, hele det periodiske system og ikke mindst, hvad han har lavet og spist til aftensmad hver dag siden 1. januar 2012.

Nu kan du møde Mathias til en (uforglemmelig) højskoleaften på Suhrs Højskole.

Du vil få øjnene op for, at din hukommelse kan meget mere, end du selv tror – og når du først har oplevet, hvor sjovt og nemt mnemoteknikker fungerer, vil du ikke kunne forstå, at du engang kunne leve uden.

Dato og tid: Onsdag den 7. marts kl. 19-20.30

Pris: 50 kroner

Adresse: Pustervig 8, 1126 København K.

Læs mere på Facebook.

Højskoleaftener på Suhrs

Den første onsdag i hver måned inviterer Suhrs Højskole indenfor til et åbent foredrag med en aktuel person omkring mad, gastronomi, råvarer eller noget helt fjerde.

Vi glæder os til at se dig!