30/9-26 Foredrag 'Jordforbedring & frø som magtfaktor'

Vi gentager succesen fra det tidligere foredrag om frø og forædling, denne gang med et udvidet fokus på jordens sundhed og dens afgørende betydning for fremtidens landbrug. Foredraget tager udgangspunkt i Foreningen for Origenalers arbejde og formål. Indholdet henvender sig til alle med interesse for dyrkning af grøntsager, landbrug, klima, biodiversitet og fremtidens fødevaresystemer.

 

Om foredraget:
Origenaler blev dannet for at sikre biodiversiteten i de kulturskabte afgrøder og husdyr hjemmehørende i Danmark. Vi har siden erfaret at det er de samme udfordringer man står med i mange andre lande både i Europa og Afrika og sikkert også andre steder på kloden. Bjarne Hansen fra Foreningen for Originaler, og kornansvarlig hos Aurion, vil komme ind på følgende temaer:

Hvorfor skal biodiversiteten sikres ?
Der er mange grunde og de er alle ret vigtige. Vi står overfor store klimaændringer og derfor er afgrøder med bred biodiversitet bedre til at tilpasse sig de kommende klimaudfordringer.

Vi skal spise mere plantebaseret og der er ofte mere smag i de ældre sorter, der er forædlet på grund af smag og ikke for at kunne passe ind i et maskinelt system. De er forædlet til at klare sig i det økologiske landbrug med en højere grad af robusthed overfor sygdomme og skadedyr.

De har ofte et højere næringsstofindhold baseret på at de har flere rodhår, så de bedre kan optage husdyrgødning, som bliver brugt i det økologiske landbrug. De er meget lokalt tilpasset og derfor med en lokal dyrkningshistorie, der er et vigtigt parameter for mange der satser på lokal producerede fødevarer. Og med hensyn til frø, så er de alle gode til at tage egen frø af, til næste generation. En meget stor del af den økologiske produktion foregår med hybrid frø hvor det ikke er så nemt at lave sine egne frø og sorterne er ejet af store multinationale firmaer der bare kan lukke for salg af frø og derved lukke for vores fødevareproduktion – frø er udgangspunktet for vores mad og derfor er frø en magtfaktor og også en sikkerhedsrisiko. Frø er magt til folket og til en robust og sikker fødevare leverance på en bæredygtig måde.

På den store klinge ved vi jo ikke hvad vores efterkommere får brug for af genmateriale og når først det er forsvundet er det ikke så lige til at genskabe og det at bevare dem i genbanker er ikke en optimal løsning da alle levende væsner har brug for at blive udsat for de sygdomme og klimaændringer i levende live, alternativt vil de dø af ligegyldige sygdomme når de bliver taget ud af genbanker.

I dette foredrag dykker vi også ned i jordforbedring og undersøger, hvorfor jordens mikrobiologi er afgørende for både udbytte, biodiversitet og klima. Foredraget vil komme ind på følgende spørgsmål:

  • Hvad kendetegner en sund jord – og hvordan afgør man om jorden er sund ?
  • Hvad kan nedbryde jordens sundhed – fx intensiv dyrkning, pesticider, handelsgødning, sædskifte og afgrødevalg?
  • Hvad virker i praksis og er der noget der kræver større systemiske ændringer?
  • Hvad kan landmænd, beslutningstagere og forbrugere gøre for at sikre en sund jord på land sigt?
  • Hvad er konsekvenserne, hvis vi ikke passer på jorden?
  • Hvad er de største barrierer for at opnå sund jord, er det økonomi, regulering, viden eller noget helt fjerde?
  • Hvad skal ændres i landbruget, for at vi kan sikre en sund jord til næste generation, og hvem har ansvaret?

 

Støttet af Nordea-fonden

 

Pris: Gratis og åbent for offentligheden.

Tilmelding sker ved at sende en mail til kommunkationsmedarbejder Louise (LL@suhrs.dk) med “Frø som magtfaktor” samt dit for- og efternavn i emnefeltet. Du får svar på, om din plads er bekræftet, så du undgår at møde forgæves. Maks. 2 billetter pr. person. Større grupper bedes kontakte os på forhånd. Tilmeldingsfrist er dagen før kl. 12.00. Bliver du forhindret i at deltage, må du meget gerne give os besked til samme mail, så vi kan give din plads videre.

Tid og sted: Kl. 9.15-10.45 (inkl. pause), Suhrs Højskole, i Pustervig 6-8, 1126 København K. Dørene åbner kl. 9.00.
Du bedes ringe på dørtelefonen ved glasporten og vente, til du bliver lukket ind. Herefter går du til venstre i gården og ind ad glasdøren. Foredraget foregår på 3. sal på Kvisten. Vi har desværre ikke en elevator.

Bemærk venligst, at foredraget begynder præcist kl. 9.15. Dørene lukkes herefter.

 

Hvad er cookies?

Hjemmesiden anvender 'cookies', der er en tekstfil, som gemmes på din computer, mobil eller tilsvarende med det formål at genkende den, huske indstillinger, udføre statistik og målrette annoncer.