11/9-2024 Forstå den digitale verden

Hvem kender mine data-fodspor, og hvad bruger de dem til? Hvordan designes en app til at være vanedannende? Bliver jeg aflyttet? For at være en myndig medborger i dag skal man kende til den digitale verdens mekanismer. ’Forstå den digitale verden’ er derfor Mikkel Vinthers forsøg på at sætte den digitale verdens samfundsudfordringer på landkortet og tage diskussionen fra der, hvor vi lander. Det kommer til at handle om skærmtid, overvågningskapitalisme og om, hvilke rettigheder du har, og hvordan de udfordres.

Mikkel Vinther er jurist og leder af Kritik Digital. Tidligere har han været tilknyttet forsker på Center for Information og Boblestudier på Københavns Universitet og lærer på Krogerup Højskole.

Tid og dato: Onsdag d. 11.September. Kl. 9.15. Suhrs Højskole, Pustervig 8, 1126 Kbh. K.

Pris: Gratis og alle er velkommen