Hjemmesiden anvender 'cookies', der er en tekstfil, som gemmes på din computer, mobil eller tilsvarende med det formål at genkende den, huske indstillinger, udføre statistik og målrette annoncer.
Andelsgaarde køber gårde op i hele landet og omlægger dem til bæredygtige landbrug. Andelsgaarde ejer indtil videre tre gårde og har planer om at opkøbe flere.
Foreningen renoverer gårdene, omlægger jorden og stiller den til rådighed for unge økologiske jordbrugere, som vil være en del af den grønne omstilling. Medlemmerne bliver medejere af gårdene og får mulighed for at dyrke nye fællesskaber – hvis de vil. Kort sagt: Fremtidens bæredygtige landbrug, ejet af fællesskabet.
Til talk’en vil foreningsdirektør Jacob Westergaard Madsen sammen med én af forvalterne fortælle om foreningen, hvorfor den er sat i verden og hvordan den fungerer. Og fortælle konkret om, hvordan jorden bliver dyrket og hvorfor det er så vigtigt med alternative dyrkningsmetoder, der både kan binde CO2 og forbedre jordens sundhed.
Dato: 7. september
Klokken: 19.00