4/6 Suhrs Sommerfest

Suhrs Sommerfest

Saml alle dine gamle højskolevenner – og kom tilbage på højskole for en dag, når Suhrs inviterer til sommerfest d. 4. juni.

Dagen igennem vil det være muligt at melde sig på fantastiske workshops, hvor du for alvor får lov til at mærke højskole-stemningen igen.

Vi skal lave bao til alle, fabelagtig udsmykning, en tur i det søde køkken, anrette, synge i kor med Abelone – og en hel masse andet. I ægte Suhrs ånd!

Programmet lyder således:

13.00: Workshops
18.00: Middagen serveres
22.00: Live musik
02.00: Godnat

OBS: Alle workshops afholdes på højskolen, men selve festen fra kl. 18.00 er i KFUM/KFUKs smukke festsal i Store Kanikkestræde 19.

I baren sælges selvfølgelig hjemmebryggede øl, som i år bliver en sour på birk og en hylde-IPA (med hyld hjembragt fra Italien).

Det bliver en fantastisk fest og vi glæder os til at se jer!

Priser

Billet inkl. workshops og middag / medlem af Elevforeningen: 200 kr.

Billet inkl. workshops og middag / ikke medlem af Elevforeningen: 250 kr.

Billet til efter kl. 20.00: 100 kr.

OBS: Der er få billetter uden workshops, da vi meget gerne vil have jer med hele dagen!