Hjemmesiden anvender 'cookies', der er en tekstfil, som gemmes på din computer, mobil eller tilsvarende med det formål at genkende den, huske indstillinger, udføre statistik og målrette annoncer.
Kom forbi Suhrs Højskole til en hyggelig udendørs version af Syng, spis og snak.
Torsdag d. 29. oktober klokken 19.00 kan du lægge vejen forbi Pustervig 8 til fællessang, hygge og en varm drink at lune sig på. Arrangementet foregår udenfor i Pustervig, hvor vi åbner alle vinduer til højskolen, så tonerne fra klaveret kan strømme ud i gaderne, og vi kan glæde København med fællessang.
Aftenens vært er Morten Grimstrup Mangor, højskolelærer og pianist, der sammen med os vil varme op til den kommende udgivelse af den 19. udgave af Højskolesangbogen. Morten er cand.mag. i musikvidenskab med kønsstudier fra Københavns Universitet og University of Cape Town, tidligere højskolelærer på Testrup Højskole og var derefter med til at starte Roskilde Festival Højskole.
Syng, spis og snak på Suhrs Højskole afvikles denne aften i samarbejde med Spil dansk.
Alle er velkomne og arrangementet er gratis.
Dato og tidspunkt:
Torsdag d. 29. oktober kl. 19.00-19.30