1/2 2023 Højskoletalk med Ole G. Mouritsen

Onsdag d. 1. februar 2023 kommer Ole G. Mouritsen forbi til en talk om den grønne omstilling og vores mad. Ole fortæller her, hvad han vil komme ind på til talk’en:

Vi skal spise mindre kød og mere grønt – 500-600g om dagen –  både for sundhedens skyld, men også for klimaets skyld og i bæredygtighedens navn.

Problemet er ‘bare,’ at det grønne mangler de grundsmage, især umami, vi evolutionært er betinget til at eftertragte. Så spørgsmålet melder sig nu, om vi kan lave så velsmagende mad af grønt, at vi i længden kan spise mere og mere forskelligt grønt. Jeg kommer med et par bud som svar herpå. Det drejer sig om smag.

Ole vil også komme ind på, hvordan man i højere grad kan bruge tang som ernæringskilde.

Ole G. Mouritsen er dr.scient. og professor i gastrofysik og kulinarisk fødevareinnovation ved Københavns Universitet. Han er leder af ’Smag for Livet’ og medlem af Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab samt præsident for Det Danske Gastronomiske Akademi.

Foredraget starter kl. 19. Kl. 18 serverer vi et aftensmåltid, som kan købes med billetten. 

Tid: Middag kl 18.00 / Talk kl. 19.00

Sted: Pustervig 8. 1126 København K.

Arrangementet afholdes i samarbejde med Det Danske Gastronomiske Akademi. Hvis du er medlem heraf skal du booke via akademiet.

Priser:

  • Talk uden middag: 60 kr.
  • Talk og middag: 120 kr.
  • Medlem af elevforeningen uden middag: 30 kr.
  • Medlem af elevforening med middag: 70 kr.

Køb billet