2/12 Højskoletalk med Lone Vitus

Højskoletalk med Lone Vitus

Den 2. december får vi besøg af Lone Vitus til Højskoletalk. Lone er landmand, forfatter og samfundsdebattør med stor forstand på rå- og fødevarer.

det man spiser er man selv

Mange mennesker giver ofte afkald på indflydelsen, når det handler om valget af råvarer i deres mad. Takeaway, brug af hel- og halvfabrikata samt indtag af måltider uden for hjemmet bliver mere og mere almindeligt, samtidig med at øvelsen i at lave mad forsømmes.

Det er bekymrende, fordi valget af råvarer ikke blot former eget liv, men også påvirker både medskabninger, naturen, miljøet samt livsgrundlaget og dermed den fremtidige sundhed og de levevilkår både nuværende og efterfølgende generationer må klare sig under.

Under foredraget belyses det, hvad der sker i kroppen, når vi spiser, tilblivelsen af forskellige fødevarer og ikke mindst, hvordan oprindelsen af fødevarerne sætter præg på både vores helbred og omgivelser – jord, luft, klima, planter, husdyr, insekter samt andre vildtlevende dyr, medmennesker og vand.

Om Lone vitus

Lone Vitus f. 1967 har en kandidatgrad i mejeribrugsvidenskab samt en uddannelse til agrarøkonom og merkonom i økonomistyring.

Lone har arbejdet i konventionelt landbrug, været videnskabelig forskningsassistent, været selvstændig svineproducent, problemløser i svinebesætninger, siddet i Danish Crowns repræsentantskab, undervist i statistik, levnedsmiddeltoksikologi og mikrobiologi m.m.

Dato og tid
Onsdag den 2. december kl. 19.00 -20.30