TOPPEN

Smag forskellen – uge 28 Kurset er udsolgt

Fra søndag d. 9. juli kl. 14 til lørdag d. 15. juli kl. 12

Se det endelig program: Program Smag Forskellen uge 28

Smag Forskellen er et kulinarisk sommerkursus hvor vi gennem seks temaer går på jagt efter den gode smag.

Mød bl.a. kvinderne bag initiativet ‘Send flere krydderier’ når vi bruger en hel dag med fokus på krydderier. Den herboende franske konditor Frederic Terrible tager os med på opdagelse i samspillet og legen mellem det søde og det salte køkken. Vi bruger også en dag på at opdage og udforske grundsmagene sammen med restauratør Carsten Lunding, forfatter til kogebogen –‘Smag til’ og sammen med Fermenteringseksperten Søren Holt og Kogebogsforfatter (God Mad let at lave), Suhrs viceforstander Kirsten Høgh Fogt, skal der fermenteres og syltes af sommerens vilde og milde gaver.

I fremtiden skal vi spise væsentligt grønnere men ikke mindre velsmagende! Til at dække det tema får vi besøg af madbloggeren bag Vanløse Blues, Maria Engbjerg.
Vi slutter ugen med at gå bag om de gode råvarer, når vi besøger det økologiske landbrug Stengaarden med egen gårdbutik og “spiseri”. Vi skal både på markvandring og bag gryderne,  og tilberede en menu af sommerens råvarer fra gården.

Kurset vil bestå af workshops, foredrag, fælles madlavning og debat, med frivillige aftenaktiviteter som sang, vinsmagning og hygge og stjernekik på tagterrassen.

Gennem 6 temaer kredser vi  om og kæler for den gode smag:

Tema 1: Grundsmag
Bliv klogere på, hvad smag er.
Oplæg, debat og workshop ved forfatter og restauratør Carsten Lunding (manden bag bøgerne ‘Smagsdommerne’ og ‘Smag til’) og Suhrs forstander Lars Sonne-Hansen.

Tema 2: Konservering
En gang var konserveringsmetoder som syltning og fermentering af grøntsager og frugt nødvendige for at strække forrådet ind i vinteren. I dag er de vejen til smagfulde oplevelser. Vi laver condiments, der kan spice et hvert måltid op. Workshop med kogebogsforfatter Kirsten Høgh Fogt der bl.a. stå bag bogen ‘God mad let at sylte’ og Søren Holt der er inkaneret fermenteringsnørd.

 

Tema 3: Grønt køkken
Fremtiden bliver grøn. Vi tager en kødfri dag og sætter fokus på grøn velsmag.
Oplæg og workshop med den grønne madblogger Maria Engbjerg der står bag bloggen Vanløse Blues.

Tema 4: Krydderier
En verden af dufte og varme åbner sig når projektet “Send flere krydderier” indvier os i det pakistanske køkkens brug af krydderier. “Send flere krydderier” er et indvandrekvindeprojekt på Nørrebro der blandt andet står bag kogebøger, catering, madkurser og folkekøkkener.

Tema 5: Sødt og salt
Vi sætter fokus på 2 af de 5 grundsmage: ‘Sødt’ som vi er født med en naturlig trang til (og som nogen af os aldrig vokser fra) og ‘Salt’ som er direkte livsnødvendigt for os – i hvert fald i mindre mængder. Vi går i køkkenet med Suhrs kagemester, franskmand og konditor Frederic Terrible og laver konditori i både en salt og sød udgave.


Tema 6: Råvaren
Hvad betyder råvarekvaliteten for den gode smag? Kan  økologi, lokalproduktion og dyrevelfærd smages? Ekskursion og festmiddag på Stengården og gårdens eget spisested.

Pris

Du vælger selv om du vil bo på skolen eller ude i byen under kurset.

Pris for kurset som kursist (ikke boende): 4.500 kr.

Pris for kurset som boende kursist (i delt to-mandsværelse): 6.000 kr.

TILMELDING OG BETALING

Du kan tilmelde dig kurset ved at udfylde nedenstående formular. Efterfølgende kan du vælge at betale for hele kurset via Billetto, eller at få opdelt betalingen i to rater.
Ønsker du betalingen opdelt i to rater, vil du modtage en mail fra os med  vores kontonummer og betalingsanvisninger kort efter din tilmelding. De to rater er fordelt således, at den første rate på kr. 500 skal indbetales hurtigt efter din tilmelding, tilmeldingen betragtes først som bindende, når denne indbetaling har fundet sted. Restbeløbet betales ca. 1 måned før kurset.

OBS! Vi beder om dit CPR-nummer, da det er et krav fra Kulturministeriet. Alle CPR-numre behandles fortroligt og kun i lukkede systemer.

  • Antal*Antal deltagere
    0
  • Navn*Fornavn og efternavn
    1
  • Adresse*
    2
  • Postnummer*
    3
  • By*
    4
  • Statsborgerskab*
    5
  • CPR-nummer*
    6
  • Telefon*
    7
  • E-mail*
    8
  • Ønsker du at bo på skolen?*
    Ja
    Nej
    9
  • Eventuelt lidt om dig*
    10
  • Betaling*Hvordan ønsker du at betale for kurset
    Jeg betaler det fulde beløb nu, via Billetto
    Jeg betaler i rater og afventer betalingsanvisning fra højskolen
    11
  • 12

Betal hele kurset via Billetto her: