TOPPEN

Mad og bæredygtighed

Vores værdier og vores syn på den mad vi spiser er funderet i vores forhold til den verden vi bor i og er en del af.

Klimaforandringerne og det, at vi danskere har et af verdens største økologiske fodaftryk, og det største madspild gør behovet for bæredygtig omstilling både åbenlys og universel.
Vi ser bæredygtig omstilling som en proces uden endelig facit og vi mener, at begrænsede økonomiske midler ikke må stå i vejen for at handle.
Med Suhrs Højskoles lange historie som husholdningsskole ligger ressourcebevidsthed også i vores DNA. Det handler om, hvordan vi kan dele, spare, genbruge og producere, så vi bliver mere bæredygtige. Vi trækker på vores egne og andres erfaringer og deler gerne vores erfaringer med andre.

Her kan du læse om, hvad vi indtil nu arbejder med mad og bæredygtighed på Suhrs Højskole:

Madspild
At genanvende alle rester, så der er så lidt som muligt, der går til spilde er både en kreativ udfordring og at vise respekt for råvarerne, landmanden, gartneren, planterne og dyrene. Ingeborg Suhr skrev allerede i første udgave af Mad i 1909 (vores kogebog): Benyt alle rester,lad intet gå til spilde.

På Suhrs Højskole er råvarerne både undervisningsmateriale og mad. Vi laver derfor meget mad og har tit mad til overs.
En del af læringen er at lave præcise portionsberegninger og forholde sig kreativt til såvel opskrifter, råvarer og madrester.
Madrester der ikke kan spises af os selv eller vores lille hønsehold, komposterer vi eller affaldssorterer som organisk affald.

Kød
En af de største kilder til danskernes store økologiske fodaftryk er vores kødforbrug. Den vigtigste enkeltkilde til større bæredygtighed, vil være, hvis vi sænker vores kødforbrug eller helt undlader at spise kød. Det er der i øvrigt mange andre gode argumenter for at gøre. Det er nemt at være eller blive vegetar som elev på Suhrs Højskole. Men valget er dit og i køkkenerne arbejder vi med alle typer af kød, fisk og fjerkræ som en del af det håndværk det er, at lave mad.

Økologi
Vi køber de fleste af vores basisfødevarer i økologisk kvalitet. Det gælder mel og gryn, æg og mælkeprodukter og grove grønsager som løg og gulerødder.
Vi opgør løbende vores økologiprocent (i kroner af samlet madindkøb) i forhold til samlet indkøb. Den svinger efter årstiden og ligger typisk på mindst 30% og ofte op omkring 50%. Da vi underviser i madlavning er vi ikke tilmeldt fødevarestyrelsens mærkningsordning. Det lever vi fint med. Vores økologiprocent svarer som minimum til bronze i mærkningsordningen.

Vi synes det er vigtigt at bakke op om de økologiske dyrkningsprincipper og de lokale økologiske avlere og producenter. Og så er vi rørende enige med kokken og bonden Jens Vestergaard, der til en pop-up restaurant på Suhrs højskole sagde: ”Når det er lavet ordentligt er det selvfølgelig også økologisk. Det omvendte er ikke altid tilfældet!”

Lokale råvarer
Det er ikke altid at økologi og bæredygtighed går hånd i hånd. Fx er der en del varer som fint kan være bæredygtige, men som aldrig kan blive økologiske – fx vilde urter, vilde dyr og vilde lokale fisk fanget efter bæredygtige principper.
Det giver i vores øjne heller ikke altid mening at købe økologisk frem for lokalt, hvis de økologiske varer, så er importeret fra den anden siden af jorden.

Selvforsyning
Man kan være selvforsynende på mange måder og af mange grunde. Vi kan gøre det for at genvinde noget af den vigtige viden, vi har tabt i forhold til, hvor vores mad stammer fra og hvordan den er blevet produceret. En viden som skaber naturlig og nødvendig respekt om maden som en ressource.
Vi kan arbejde med selvforsyning ved i mindre skala at dyrke spiselige afgrøder i vindueskarme og på tagterrasse, holde høns i gården og bier på taget.
Der er også en stor tilfredsstillelse ved at bage, sylte, fermentere og brygge selv, så længe det er noget vi gør af lyst og for at kunne nyde frugten af vores anstrengelser, eller glæde andre med dem.
Endelig kan vi sanke vilde planter, frugt og svampe tæt på byen som et kærkomment sæsonbetonet supplement til de råvarer, vi ellers er nødt til at købe i dyre domme.

Ressourceforbrug i øvrigt
Vi prøver at efterleve gamle husråd om at spare på vand, strøm og varme og prøver også at finde på nye måder at holde hus med ressourcerne på, både i vores husholdningsbudget og i forhold til det store regnskab. En lærerig praksis, som du kan tage med dig og som også kan spare dig mange penge i dit private budget.